Forening havde vidunderlig tur til Tivoli

Forening havde vidunderlig tur til Tivoli
81 medlemmer af Knudsker Pensionistforening har været en tur i Tivoli. Eget foto
NOTITS | 5. MAJ • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 5. MAJ • 14:00

Det var ikke kun for fagbevægelsen, at 1. maj var en festdag. Det var det også for Knudsker Pensionistforening.

81 af foreningens medlemmer tog turen fra Bornholm til hjertet af København, hvor de skulle forlyste sig i Tivoli. I to busser kørte de i samlet flok fra Sagahuset til morgenfærgen til Ystad.

– Herfra kørte vi på en lille sightseeingtur i Sydsverige, før vi ankom til Tivoli i København. Her havde vi tid til på egen hånd at opleve havens flotte blomster og diverse forlystelser, fortæller formand Hanne Gregersen i en pressemeddelelse.

Turens højdepunkt var en koncert i Tivolis Koncertsal med Stig og Vennerne, som spillede og sang en del af Flemming "Bamse" Jørgensens sange.

– Det var en fantastisk god koncert. Koncertsalen var fyldt med glade pensionister. Det var en speciel oplevelse. Vi blev sat lidt tilbage i tiden af den gode musik, fortæller Hanne Gregersen, som kalder det en helt igennem fantastisk og uforglemmelig dag.





fântasiræjer

Er man ‘fântasiræjer’, har man en rig (for livlig) fantasi. Ordet illustreres i Bornholmsk Ordbog bl.a. med flg. eksempel: “Bæstemoer saier, hajn e så fântasiræjer, mæn jâ kajlar ’ed bâra sjaws”.
FÅ ABONNEMENT