Voldsom brand huskes
Bornholmercentret blev opført i 1974 på hjørnet af Store Torv, hvor der i mange år forinden først havde ligget Rønnes Borgerskole og siden centralbiblioteket.
Da biblioteket flyttede, blev bygningen revet ned i 1972, hvilket gav plads til den nye bygning, som skulle huse Bornholmercentret. I mange år husede lokalerne også det daværende diskotek Sølvknappen på første sal, men efter den voldsomme eksplosionsbrand i oktober 1994, vendte diskoteket ikke tilbage.
Branden, der skete den 24. oktober, udviklede sig hurtigt og i løbet af en time åd flammerne sig igennem tagetagen fra Sølvknappen over mod Favør (i dag Meny) og kontorlokalerne, mens blandt andet ilt- og gasflasker eksploderede med voldsomme brag. En episode, som Susanne Wridt selv oplevede på tæt hold, da hun dengang arbejdede i Favør. Og der i 2023 opstod en brand mellem den tidligere Colbergs Boghandel og Bornholmercentret, fremkaldte det associationer til netop oplevelsen fra 1994.