'Den første venlige p-vagt, jeg har mødt'

Bornholms fire parkeringsvagter arbejder året rundt, men har rigtig travlt lige nu. To af dem er Dennis og Patrick. Jobbet handler mest om at tale med folk, fortæller de. Og selvom der bliver skrevet bøder ud, siger de, at 95 procent af deres møder med folk er positive.

Parkeringsvagterne har selv lige parkeret ulovligt.

De siger det selv, og de står glad og gerne ved det. For parkeringspladsen ved tankstationen oppe over Gudhjem er et af øens største hot spots for parkering. Derfor ønsker de ikke at optage to pladser selv.

– Vi har lov til at holde sådan her, fordi vi har en dispensation, fortæller Dennis, den ene af de to parkeringsvagter.

Både han og hans kollega Patrick vil helst kun i avisen med fornavn. For ind imellem sker det, at folk bliver ubehagelige. Det er ikke så tit. Men det sker.

– Det er håbløst, hvis vi skal bevæge os til fods de 400 meter fra den store parkeringsplads på Melstedvej og herind. Og tilbage igen efter bilen, når vi skal et andet sted hen. Det ville blive til mange kilometer at gå, siger Dennis.

Vi har dispensationsskiltet i forruden, hvis nogen nu spørger ”Hvorfor holder I selv der?”. Det ser vi ind imellem, når vi kører på arbejde i vores privatbiler.

De to parkeringsvagter scanner de nærmeste biler.

– Der er allerede en del her, som vi kan tage. Allerede når vi selv skal parkere, er der fem, der har parkeret ulovligt, siger Patrick.

Kort efter ankomsten til parkeringspladsen oppe over Gudhjem ser parkeringsvagterne Dennis og Patrick hurtigt de første fem, der har parkeret ulovligt.

Det vigtigste er dialogen

Bornholm har fire parkeringsvagter i alt. De arbejder året rundt, må bevæge sig over hele Bornholm og kommer i praksis over hele Bornholm. Vagterne tilrettelægger selv, hvor de arbejder henne. De skal kun sørge for at koordinere med resten af korpset.

– Men det er specielt her, at jeg er. Gudhjem er det sted, hvor der er mest at lave. Her og så i Rønne, siger Dennis.

– I Svaneke er der mega meget tryk på, for de har jo ikke lige så mange parkeringspladser, som der er her i Gudhjem. Der er den store gratis plads lige over byen, men jeg har kun set fire-fem biler holde på den, siger Patrick.

De fleste forbinder mest parkeringsvagter med bøder. Det gør de slet ikke selv.

– Vi vil hellere tage dialogen og fortælle folk, at de skal parkere et andet sted. Her i Gudhjem henviser vi til den store gratis parkeringsplads, hvor der altid er plads nok, siger Patrick.

– Vores job handler ikke om at give afgifter, men om at tage dialogen med folk, siger Dennis.

– Selve jobbet med at skrive afgiften ud er ikke raketvidenskab. Det fantastiske i det her job er at tale med mennesker.

– Vi synes selv, at vi er ret gode til at snakke med mennesker. Og så snart du behandler folk pænt, behandler de også dig pænt.

– Det kan aldrig være vores skyld, når folk får en afgift. Men det tror nogle folk, at det er, siger Dennis.

– 95 procent af vores oplevelser er positive. Eller også kan vi i hvert fald vende en negativ situation til en positiv ved at tale med folk.

Parkeringsvagterne sørger for at dokumentere, at et køretøj holder ulovligt parkeret.

Teknikken sætter ud

Dennis’ mobiltelefon sætter ud. Den kan ikke scanne girokortet, der følger med den afgift, som han vil skrive ud. Samtidig sker det samme for Dennis’ og Patricks to kolleger et andet sted på Bornholm. I henved 20 minutter er Patrick den eneste af de fire parkeringsvagter, der er i stand til at skrive en parkeringsafgift ud.

Det bliver redningen for en ung kvinde og hendes mor, der kommer lidt ængsteligt hen til parkeringsvagterne.

– Har jeg fået en bøde? spørger den unge kvinde.

– Nej, det har du ikke, for min maskine duede ikke, så jeg kunne ikke scanne girokortet. Men ellers havde du fået det, for du har faktisk parkeret ulovligt, siger Dennis.

Kvinden falder ham om halsen og giver ham et kram. Det sker alligevel ikke hver dag.

– Det var så en af de gode oplevelser. Det er rart, når folk bliver lettede og glade, siger Dennis.

En kvinde i en grå bil kører hen til de to parkeringsvagter.

– Goddag, må vi holde her? spørger hun.

– Nej, det må I ikke, svarer Patrick.

– Nej, det ser også virkelig ”ikke holdbart” ud, siger kvinden.

– Alle bliver skuffede, når vi siger, at de ikke må holde her, siger Patrick, da kvinden i den grå bil er kørt videre ud for at lede efter en plads.

Kvinden her har fået en parkeringsbøde. Det har hun bare ikke alligevel, for teknikken svigtede, så Dennis ikke kunne scanne det girokort, som kvinden stod til at modtage. Det har hun ingenting imod.

Folk spørger om meget

Særligt med sommerens mange turister laver parkeringsvagterne også meget andet end at skrive afgifter ud og tale med folk.

– Det er alverdens ting, vi bliver spurgt om, siger Patrick.

– Det kan virkelig være alt. Det kan også være, hvor der ligger et toilet, og i går blev jeg spurgt om, hvor der var en kaffebar og en restaurant, siger Dennis.

– Kan vi svare, så gør vi det. Vi ser os selv som et serviceorgan. Og folk henvender sig jo til os, fordi de kan se, at vi har tøj på fra kommunen, siger han.

Parkeringsvagterne har været på kursus i at håndtere konflikter og tale folk til ro. Det løser det meste. Dog ikke alt.

– Vi hører en masse ting, når vi er ude blandt folk, siger Dennis.

– Vi står jo også i forreste række. Nogle kan for eksempel komme og sige ”Nå, er I ude og skrabe ind?” eller ”Nå, har du tjent din løn hjem i dag?”, siger Patrick.

– Folk tænker ikke altid på, at det ikke er formålet med, at vi er her. Vi er jo ikke en privat virksomhed, siger han.

– Der er også de mere ubehagelige episoder, hvor folk bliver meget verbale, siger Dennis.

– Det er heldigvis kun et fåtal, siger Patrick.

– Ja, men det sker. Det sker også på Bornholm, siger Dennis.

– Jeg har været ude for en dame, der spurgte, om vi ikke havde andet at lave, siger Patrick.

– En dag var der nogen, der gik ind i en af vores kolleger. Jeg har selv prøvet, at der dannede sig en hel gruppe rundt om mig. Der valgte jeg at gå fra situationen, siger Dennis.

– Politiet siger, at vi bare skal melde de her mere grimme ting. Men det kan vi jo ikke. Vi kender jo ikke personen.

Et par store afgifter

Det er med parkeringsbøder som med at spille Matador. Noget er dyrere end andet. Der er forskel på at lande på Hvidovrevej og på et hotel på Rådhuspladsen.

Den almindelige parkeringsafgift er på 510 kroner. Men holder man på en handicapplads, stiger taksten til det dobbelte: 1.020 kroner. Og helt galt går det, hvis man parkerer en lastbil ulovligt. Det firedobler taksten til 2.040 kroner.

Da parkeringsvagterne rykker ned på Gudhjem Havn, ser de med det samme et par af de dyre: En tysk personbil på en handicapplads. Og en autocamper, der heller ikke må holde, hvor den gør.

– Her har vi så allerede en af de store afgifter. Den autocamper dér. Den har jo parkeret på en parkeringsplads til busser, siger Dennis.

I en anden autocamper sidder en mand med knæproblemer. Han vil gerne kunne holde på havnen, så han ikke behøver at gå langt. Men autocamperen kan ikke holde lovligt på havnen.

– Jeg er ked af, at vi ikke kan lade dig blive her. Men jeg håber, at I finder en plads lige her omkring, siger Dennis til manden.

– Det er næsten det værste, siger Dennis, da autocamperen er væk.

– Der har du situationen med den handicappede, der gerne vil undgå at skulle gå de 400 meter fra den store parkeringsplads.

Første venlige P-vagt

Så kommer der en ældre kvinde med kasket. En turist. Hun har fået en bøde, og nu er hun vred. Hendes dag er ødelagt, siger hun. Og hendes datters dag med, må man forstå. De ejer en af de ulovligt parkerede autocampere på havnen.

– Vi har købt en parkeringsbillet, men alligevel har vi fået en bøde, siger hun.

– Det er fordi I har parkeret jeres autocamper på en parkeringsplads til busser, siger Dennis.

– Vi tænkte, at vi godt kunne holde på en bus-parkeringsplads, for autocamperen vejer jo cirka det samme, siger hun.

De taler lidt frem og tilbage.

– Det er jo bare dit arbejde. Og så ved vi da det til næste gang, siger kvinden med den hvide autocamper.

– Du er den første venlige parkeringsvagt, som jeg har mødt, siger hun, før hun går igen.