– Vi vil gerne op i en helt anden liga end de andre hoteller på øen. Vi benytter os ikke af billige løsninger. Vi vil lave ting, der skal holde i 100 år og mere til. Det skal være bæredygtigt. Vores renovering er i en helt anden liga, men hotellet skal stadig være nede på jorden, siger Kasper Bajlum Müller
Hotelejeren fortæller, at deres minus bliver betragtet som et nulregnskab, som han ser det. Strandhotellet i Sandvig havde forventet, at det ville blive et dyrt år, og de regnede med et plus eller minus på omkring 100.000 kroner det seneste regnskabsår.
Det skal også siges, at hotellet ingen coronakompensation fik det forløbne år.

Hotellet har ikke ændret udseende set udefra. Men indenfor er der sket mange ting, hvor balsalen står færdig, og flere værelser er færdigrenoveret. Foto: Berit Hvassum
Der er åbent
Selvom hotellet ikke er færdigrenoveret endnu, så holder de faktisk åbent, og de har gæster boende. Det havde de både i år, sidste år og forrige år. Derfor ryger der også lidt penge ind på kontoen, der kan dække nogle af hotellets løbende udgifter. Derudover sætter ejerne en ære i fortsat at kunne byde stamgæsterne indenfor.