Cafeen er en hobby – men den skal tages alvorligt

Det er ikke verdens mest oplagte sted at åbne en cafe, men nu ligger den her altså, Café Ø i Poulsker. Den byder på mad lavet fra bunden af gode råvarer, og det er planen, at det vil den gøre i mange år fremover.

Ude ved vejkanten her på Poulskervej står der flere såkaldte beachflag og blafrer, hvorpå der med stor skrift står "Café Ø".

Da Tidende drejer fra og ind på Skolevejen for dernæst straks at svinge direkte ind på parkeringspladsen foran et stort hvidt hus, er det uundgåeligt, at denne tanke løber gennem hovedet:

"Det er da godt, de ikke er faldet for et klicheramt udtryk og har kaldt cafeen for Café Solskinsø".

Vinduesviskerne på bilens forrude kæmper nemlig en kamp mod vandmasserne, som vælter ned fra oven. Det er en formiddag, der præsenterer noget i disse sider så sjældent som en ordentlig regnskylle, hvilket harmonerer lidt skidt med netop denne dag at tage ud i sommerlandet for at præsentere en café, som inklusive bed and breakfast-virksomhed repræsenterer alt det dejlige ved Bornholm, som turisterne gerne kommer efter.

Kornet med sagte Bølgegang/ vugged i Solens Skin,/ Lærken fra Agerrenen sang/ glad sig i Himlen ind ...

Det var i 1888, Kristian Arentzen i digtet "Paa Bornholm" kunne fremmane dette skønne billede – og tillykke med den dejlige dag – men denne dag i juli anno 2023, må man nu engang skynde sig fra bilen og hen mod døren i den silende regn. På den er der ligeledes anført Café Ø på et diskret lille skilt og med endnu mindre skrift på en sten på reposen bliver gæsten budt "Velkommen".

Længere henne i bygningen fører en dør ind til William Dams udlagte sommerforretning William Dam Living, men det er jo en helt anden historie, så lad os komme ind i ly på Café Ø, hvor alene entreen straks signalerer hjemlig hygge.

Fortsætter man videre til næste rum, står man nærmest midt i et stort hyggeligt køkken-alrum, hvorfra man kan fortsætte videre ud gennem en dør til en overdækket udestue, hvor der sidder nogle mennesker og spiser sen morgenmad.

Nu kommer Jane Sørensen og hilser på. Det er hende, der sammen med sin mand, Henrik, har Café Ø, som også inkluderer overnattende gæster, og hun byder straks på en kop kaffe, så vi går ud til morgenbuffeten, hvor hun skænker op, inden hun peger videre ind i et større rum i selve bygningen med ordene:

– Lad os gå ind i skolestuen.

Terrassen på en sommerdag, hvor regnen ikke siler ned. privat foto

Bornholmerne

Allerede her antyder hun, hvad der oprindeligt har været i huset på Skolevejen i Poulsker, og lige præcis dette lokale kan da også synes som et passende sted, hun kan tage Tidende i skole og forklare, hvad det egentlig er for et projekt, hun og Henrik har gang i, og som de sidste år tog hul på, for det var Café Ø's første sæson.

Her er intens pensionatstemning af den gode slags, og det ville ikke overraske, hvis Edward Weyse, Alice Frigh eller grosserer Madsen fra TV 2's "Badehotellet" kom susende igennem rummet i oprørt stemning.

Dermed ville vi så havne i 1930-40'erne, men går vi endnu længere tilbage i tiden, ville vi lande pladask i den daværende kirkeskole, som Jane Sørensen fortæller oprindeligt lå her i lokalerne, da den blev opført en gang i 1850'erne og siden også blev til en kommunal skole.

Købmand har her også været, og han beboede denne ende af bygningen, mens selv købmandsbutikken lå inde ved siden af, hvor nu William Dam Living holder til, og hvor Pernille Dam Povlsen netop et mødt ind for at tage imod de kunder, som man kan formode vil ankomme i et større antal denne dag – hvor det altså ikke er strandvejr, der stikker en kæp i hjulet på omsætningen.

Det er Pernille og gemalen, Peter Povlsen, der ejer både William Dam i Rønne og den fremskudte forpost her i Poulsker, og så er man jo tilsmilet af lykkens gunst, hvis man både er gamle venner med dem – og har opbygget en drøm om at lave en café med bed and breakfast.

– De har givet os en chance for at prøve den drøm af, som vi har haft i mange år, og det er jeg meget taknemmelig for, siger Jane Sørensen.

Venskabet strækker sig cirka 30 år tilbage i tiden, da Janes mand, Henrik, begyndte at læse cand. polit. Han mødte bornholmske Manfred på studiet, og Manfred kendte den ligeledes bornholmske Peter Povlsen. Der var også andre bornholmere i det slæng, og den dag i dag har de en kortklub sammen. Senere mødte Peter Povlsen så Pernille, som han også tidligere havde kærestet lidt med, de to dannede for alvor par, og dermed blev den bornholmske sløjfe snøret til.

Cand. polit. Henrik Sørensen slår sig ned her ved bordet – han mødte sin Jane på Rigshospitalet, hvor hun blev uddannet og siden arbejdede som økonoma.

Efterfølgende har de begge haft andre job, inklusive nogle år, hvor de overtog Henriks fars malervirksomhed, men siden drog de videre ud i arbejdslivet til andre opgaver, hvor hun blandt andet i 2010 kom til en integreret vuggestue og børnehave som "madmor", men nu er på Strandgårdskolen i Ishøj.

Alt sammen nævnt for at pointere, at hun er vant til kokkere og bespise større grupper.

– Jeg har også sidenhen taget enkeltfaget madkundskab, som jeg underviser i, siger hun.

Gæsterne nyder deres morgenmad i udestuen. Foto: Torben Østergaard Møller

Drømmen

Og så skal vi til drømmen, og det ville da nærmest være underligt ikke lige at citere den gamle Maria Stenz' sang "Hvor er alle drømmene?":

"Her lå en købmandsgård,/ gennem mer' end hundred' år".

Det er jo lige her på Skolevejen, og sagen er, at Jane og Henrik gennem alle årene i stort mål har besøgt Pernille og Peter sammen med deres børn.

– Og som alle andre, også mange af de gæster, vi møder her på Café Ø, så bliver man jo blandt andet lidt forelsket i de huspriser, man oplever herovre. Man får rigtig meget for pengene, især set i forhold til i København. Så vi har ofte talt om: Skulle man tage springet? Vores fire børn gik jo i skole og så videre og var ikke så glade ved tanken om det, men vi talte da om campingpladser og andre ting, vi kunne finde på, siger Jane.

– Da så Pernille og Peter købte det her hus, spurgte Pernille, om ikke jeg havde lyst til at kigge på det, for de kunne godt forestille sig, at her kunne ligge en lille café. Så vi tog over og kiggede på det under det lidt amputerede folkemøde i 2021.

Henrik:

– Ja, og du var nok tre måneder om at overtale mig, siger han og kigger på Jane.

– Arh, jeg synes da, du var rimeligt med på den, siger hun.

Henrik:

– Nåja, men jeg var nok den mest skeptiske.

– Jaja, ler Jane.

– Men det er cand. politter nok altid, haha.

Og der er jo også nogle hensyn, man skal tage, når man har børnene Mathilde på 18 år, Rasmus på 24, Jakob på næsten 26 og Kristian på 30.

Sidstnævnte er skolelærer og kommer i dette sekund ind ad døren og hilser på. Han har 14 dage, hvor han kan bistå lidt på cafeen.

– Og han er tysklærer, så det fungerer godt i forhold til vores tyske gæster, siger Henrik.

Han og Jane bor ellers i Albertslund, men nu er det altså andet år i træk, de tilbringer en stor del af sommeren på Café Ø. Modellen er, at de åbner i påsken, hvorefter de frem til skolesommerferien dog kun holder åbent i weekenderne. Dernæst er der fuldt blus på i hele skoleferien, hvorefter der igen kun er åbent i weekenderne i august med, og så fuldt åbent i efterårsferien.

Det kan lade sig gøre, fordi Jane selv arbejder på en skole, mens Henrik kan kombinere sit arbejde i Dansk Industri med noget fjernarbejde fra sit Café Ø-kontor.

Velkommen til Café Ø. Henrik og Jane Sørensen er klar til at tage imod. Foto: Torben Østergaard Møller

Mingelere rundt

Café Ø rummer i alt fire værelser, som bliver udlejet gennem Airbnb, tre ovenpå og et nedenunder. Gæsterne får gerne morgenmad på cafeen, ligesom der bliver serveret frokost til diverse cafe-gæster, og ind imellem laver Jane også aftensmad til Airbnb-gæsterne.

– Selve cafe-delen bygger ud over dem, som bor her og eventuelt ønsker at spise her, på både turister og lokale, som kommer forbi og tager deres frokost her, siger Henrik.

Jane:

– Det er ret fedt, at vi har både det her lokale, udestuen og vores terrasse. For de to sidste bruger folk jo, når det er godt vejr, så er der ingen, der sidder herinde, men en dag som i dag kan vi have stor glæde af både lokalet her og udestuen. Faktisk tænkte jeg, lige da vi kom hertil, at udestuen bare skulle rives ned, for den var brun og grim, men i dag er vi glade for den.

Ja, og i dag fremstår den da også både nymalet og attraktiv at opholde sig i.

Hvordan er det gået med at realisere jeres drøm, synes I?

– Det er sådan set gået efter planen, hverken bedre eller dårligere, siger Henrik.

Jane:

– Men der er jo også altid nogle ting, man måske ikke lige har tænkt på og skal løse eller mingelere lidt rundt med. Ét er jo at sidde og drømme om et eller andet, noget andet at realisere det, men jeg vil sige, at på en skala fra 1 til 10, så er vi da oppe på 8. Det lever meget op til, hvad jeg havde forestillet mig, og vi møder rigtig mange søde mennesker blandt vores gæster. Jeg kan også rigtig godt lide at stå og være kreativ med forskellige råvarer.

– Henrik har talt om, at vi skulle lave en signaturret ligesom Ekkodalshuset har tarteletten, men jeg har det sådan, at min signatur er, at man ikke skal vide, hvad man bliver budt på, når man kommer her, og maden afspejler altid sæsonen. Det hele er hjemmelavet fra bunden af, og jeg dyrker et smalt råvareudbud, som jeg så tilbereder på alle mulige måder. Jeg gør også en dyd ud af, at lave maden så tæt på serveringstidspunktet som muligt.

De gode historier

Noget, der er vigtigt for parret, er omgangen og interaktionen med gæsterne.

– Vi vil gerne have tid til at tale med de kunder, som kommer her, siger Jane.

– Det er det hyggelige ved at være her. Vi er lidt nysgerrige på dem, og nogle gange er de også nysgerrige på os, og så skal der helst være tid til at udveksle de gode historier.

Henrik:

– Det er meget det, det hele bygger på. Vores mål er heller ikke, at vi skal kunne leve af det nu.

Jane:

– Nej, det er en hobby.

Henrik:

– Men det er ikke bare en skør idé. Vi har også de lange briller på, og det betyder, at når vi kommer ind i vores helt sene arbejdsliv eller bliver pensionister, vil vi gerne kunne gå og hygge os med at holde åbent hele sommerhalvåret.

Vil I decideret flytte til Bornholm?

– Nej, vi vil nok fortsat have et ben både her og i København, også på grund af børnene og eventuelle børnebørn, siger Jane.

Henrik:

– Men vi har da allerede fået venner herovre, og jeg er også nede at prøvetræne i Nexø Boldklub, for jeg spiller fodbold derhjemme. Og jeg synes, jeg er blevet taget godt imod.

– Ja, de afleverer da til ham engang imellem, ler Jane.

Arrangementer på Café Ø

Café Ø i Poulsker vil gerne præsentere forskellige kulturelle indslag og lægger fredag den 28. juli ud med intet mindre end en Beatles-ekspert, som vil dele ud af sin viden om The Fab Four fra Liverpool.

Faktisk har interessen for foredraget været så stor, at det er muligt, det bliver gentaget dagen derpå, altså om lørdagen den 29. juli.

Der er tale om Gery Norford, som i 2018 afsluttede sin Masters of Arts Degree: "Beatles, Popular Music and Society" fra Hope University i Liverpool.

Oplægget vil foregå på turistvenligt engelsk, og fokus bliver primært på The Beatles i Storbritannien.

I første del fortæller Gary, hvordan The Beatles brød igennem i Storbritannien i 1963. Derefter vil han tale om gruppens store betydning for både britisk pop/rock-musik og det britiske samfund.

Del to handler udelukkende om The Beatles' musik. Publikum bliver præsenteret for tre sange, som illustrerer gruppens musikalske udvikling fra rock'n'roll til mere sofistikerede pop/rock sange.