– Den største ændring for os er, at det her online supermarked Coop.dk Mad lukker helt. Det er vi jo en del af, hvor vi leverer varer rundt på øen fire gange om ugen, og det kommer vi ikke til at gøre efter 1. marts. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Ikke fordi det er en særlig god forretning for os, men vi synes stadig, det er ærgerligt, at vi ikke kan fortsætte med det, lyder det fra varehuschefen.
Starter efter sommerferien
Coop melder ud, at de lokale butikker i Dagli`brugsen – og de butikker, der ikke skal være med i Coop-kæden – på sigt skifter navn til Brugsen.
De første butikker i den nye kæde åbner efter sommerferien i år, oplyser Coop.
– Vi står midt i en tid, som vi aldrig har oplevet før i hverken branchen eller Coop, siger koncernens administrerende direktør, Kræn Østergård Nielsen, i meddelelsen.