Brugsen i Østerlars har kæmpet med økonomien i mange år. René Andersen, der har været med i bestyrelsen i de seneste tre-fire år, vil på ingen måde klandre tidligere bestyrelser:
– Det er frivillige, der har gjort det man mente var det bedste på det givne tidspunkt. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys skulle man nok have handlet for en del år siden, hvor butikken havde økonomi til måske at komme ud af en aftale med Coop, mens tid var. Men nu må vi bare sige, at den tid er forbi, og nu må vi få det bedste ud af det, siger han.
Nyheden om den ekstraordinære generalforsamling, hvor lukningen er på dagsordenen er sat op ved kassen. Punkt 4 fortæller klart hvad det handler om: "Coop lukker for kassen, og Brugsen kan ikke drives videre". Foto: Holger Larsen
Likvidationsudvalg
Hvad sker der fra nu og frem til lukningen sidst i marts?