– Når han kommer selv, så har vi allesammen et ekstra ansvar for at tage imod ham, så man ikke bare siger hej og farvel, for der er mange nye ting, og man kan have brug for at tale med nogen.
Til gengæld betyder det også, at den nye præst formentlig bliver langt mere fri til at deltage i de arrangementer, han har lyst til.
– Har man familien med, så skal man også tage sig af dem oveni alt det nye, og det kan være svært, hvis man har lyst til at deltage i alle mulige ting og lære sin menighed at kende, forklarer hun.
– Så der er både fordele og ulemper, og vi i menighedsrådet er rigtig glade for den nye præst. Vi håber, at alle fra menigheden tager rigtig godt imod ham, og at det også bliver rigtig godt for byen og sognet.
Bo Berentsen bliver indsat som præst i sognet ved en gudstjeneste den 3. september med efterfølgende kaffe, kage og velkomst. Han har endnu ikke ønsket at udtale sig.