Brugs lukker og slukker

TOPNYHED | 18. FEB 2024 • 21:50
TOPNYHED
18. FEB 2024 • 21:50

Dagli’Brugsen Østerlars lukker med udgangen af marts 2024. 

Det meddeler brugsens bestyrelse i en pressemeddelelse søndag aften. 

"Efter mange år med økonomiske udfordringer, må bestyrelsen erkende, at det ikke længere kan lade sig gøre at drive Dagli’Brugsen i Østerlars. De økonomiske rammer for at kunne drive en rentabel forretning er ikke længere til stede, og derfor har vi ikke andre muligheder end at lukke butikken," lyder det i meddelelsen fra formand Allan Hallin på vegne af brugsens bestyrelse. 

Der rettes samtidig en stor tak til alle samarbejdspartnere og ansatte samt borgere i Østerlars for et langt og godt samarbejde i årenes løb.

Foreningen bag brugsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling den 29. februar i Multihuset, hvor eneste reelle punkt på dagsordenen er punkt 4: "Lukning af Dagli’ Brugsen".