Bornholmske piger siger nej tak til værnepligt

– Forsvaret bør sætte krav til dem selv, om at kvinder skal have bedre forhold, før de sætter krav til kvinderne, siger ung bornholmer.

Et nyt forslag om at indføre værnepligt for kvinder, har mødt stor opbakning. Forsvarsministeren Jakob Ellemann-Jensen ønsker at forlænge værnepligt, samt at både mænd og kvinder skal indkaldes til værnepligt på lige fod.

– Hvis vi skal kunne styrke vores forsvar, skal vi have et grundlag til at styrke det fra. I offentlige og private virksomheder, kan man snuppe ansatte andre steder fra, men det kan du ikke i forsvaret. Dem skal de producere selv, sagde Jakob Ellemann-Jensen i et længere interview med TV2 News forleden, hvor det lød sådan her:

Og hvis du kan få det, som du vil have det, så skal værnepligten også gælde for kvinder?

– Ja, det mener jeg. Forsvaret har i den grad godt af, at der kommer flere kvinder.

Hvad skal det danske forsvar kunne, som det ikke kan i dag?

– Forsvare Danmark.

Kan det ikke det i dag?

– Nej, det kan det ikke, sagde Jakob Ellemann-Jensen til TV2 News.

Socialdemokratiet, Moderaterne, Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Radikale, Nye Borgerlige, Alternativet og Ellemanns parti, Venstre, støtter op om forslaget. Det samme gør foreninger som Kvinderådet, Kvindelige Veteraner og Værnepligtsrådet. I Forsvaret vækker forslaget også begejstring. Her ønskes en bred mangfoldighed, fordi det giver en bedre opgaveløsning.

Danmarksdemokraterne bakker derimod ikke op. Inger Støjberg mener ikke, at det er den rette måde at få kvinder ind i Forsvaret – ikke, med det arbejdsmiljø der er i dag.

– Der har været problemer med sexisme og sådan nogle ting. Det skal der selvfølgelig gøres op med. Men umiddelbart ser jeg ikke for mig, at der skal indføres værnepligt for kvinder, har Inger Støjberg sagt.

Justitsministeriet har vurderet, at grundloven ikke står i vejen for at indføre værnepligt for kvinder.

Godt for ligestillingen

Tidende har været i kontakt med tre bornholmske piger, og her er der delte meninger, men én ting er alle dog enige om:

– I forhold til ligestilling er det fremskridt, at kvinderne i fremtiden muligvis også bliver indkaldt til værnepligt. Der er dog forskel på mænd og kvinder, også i værnepligt. Derfor ved jeg ikke, om jeg er for eller imod, men jeg tror, at mange kvinder vil føle sig utilpas i Forsvaret, som det er nu, siger 14-årige Tilde Bach Jensen fra Rønne.

– På den ene side mener jeg, at det er en god idé fordi så kommer der mere ligestilling, siger 14-årige Therese Reppien Lund Koefoed fra Lobbæk.

– Der vil nok være nogle kvinder, der vil få øjnene op for, hvad det vil sige at komme i værnepligt. Men på den anden side synes jeg, at det er uacceptabelt, at kvinder skal i værnepligt, når forholdene for kvinder er så dårlige, siger Therese Reppien Lund Koefoed.

15-årige Sine Sonne fra Aakirkeby mener, at kvinder også skal have værnepligt, og "at der skal gælde samme regler for kvinder som for mænd – der skal gerne være ligestilling i det hele", siger hun.

Dårlige forhold for kvinder

Op mod hver femte kvindelige værnepligtige afbryder værnepligten, inden de fire måneder er overstået – det er der flere grunde til. Den hyppigste årsag er seksuelle krænkelser, men der er også en række andre udfordringer. Blandt andet mangler der en række rette udstyr for de kvindelige værnepligtige. Der er brug for rygsække til korte rygge, og det undertøj, som kvinderne får udleveret er hvidt. Når man sveder og bliver våd, kan undertøjet blive gennemsigtigt. Det er ikke så hensigtsmæssigt ifølge Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet og Marie Sihm fra Kvindelige Veteraner.

– Forsvaret bør sætte krav til dem selv, om at kvinder skal have bedre forhold, før de sætter krav til kvinderne, siger Therese Reppien Lund Koefoed.

De unge bornholmere har ikke umiddelbart stor lyst til en tur i Forsvaret. 

– Da det ikke er en realitet for mig endnu, har jeg svært ved at sige, hvordan jeg ville reagere. Som udgangspunkt tror jeg, at jeg både ville være overvældet over at få den mulighed, men også enormt bekymret for hvad der end skulle ske, siger Tilde Bach Jensen.

Therese Reppien Lund Koefoed ville ikke blive glad for at skulle i værnepligt.

– Vi hører, at forholdene ikke er gode, og jeg vil nok derfor blive utryg ved det at være kvinde i Forsvaret. Jeg synes ikke, det at blive tvunget til værnepligt er den rigtige løsning, og nu mener jeg ikke kun kvinder, men også mænd. Mændene kan vel have det på samme måde – at blive indkaldt uden man egentlig har lyst, og bare blive revet væk fra ens dagligdag og måske uddannelse, siger hun.

Sine Sonne har ikke taget stilling til, hvordan hun ville have det med at blive indkaldt.

– Men jeg ville nok ikke kunne holde i særlig lang tid, da det ikke er noget for mig pt. På den måde synes jeg, det er fedt, at kvinder har lov at springe fra, men det synes jeg også, mænd skal have lov til, hvis det ikke er noget for dem, siger Sine Sonne.

Del af forsvarsforliget

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ønsker at styrke værnepligten og arbejde for at sikre mere ligestilling. Det skrev de tre partier i regeringsgrundlaget i december. Det vil de gøre i det nye forsvarsforlig, som forsvarsministeren mener, hans nye forslag skal være en del af.

Tidende har spurgt ligestillingsministeriet, hvad ministeren mener om forsvarsministerens forslag. Avisen har ikke fået svar.

Værneret

I 1998 fik kvinder mulighed for at aftjene værneret – men ingen pligt.

I 2022 var der 4.616 værnepligtige

73 procent var mænd, og knap 27 procent var kvinder.

Fra 2012 til 2019 stoppede 54 kvinder ifølge TV2 deres værnepligt grundet seksuel chikane.