Banken sagde nej - Tanja flytter alligevel ind på Glastorvet

Efter et par succesfulde events er Tanja Holmstrøm Rasmussen klar til at flytte ud af privaten og ind på Glastorvet i Svaneke.

Det er vinterstille på Glastorvet i Svaneke. Ingen tøjstativer, høns eller borde med mundblæst glas fylder op i området.

I den lille butik, som ligger mellem Intersport og Helene Duffeau, er lokalerne blevet tømt, men rundt langs væggen afslører en række malerier, at en ny lejer er i færd med at flytte ind på matriklen.

Indenfor er Tanja Holmstrøm Rasmussen i færd med at tømme en kasse med keramik, og der står kopper, skåle og fade på bordet. Da Tidendes udsendte banker forsigtigt på glasruden i døren bliver der budt velkommen.

I en kop glaseret i naturens farver serverer hun er kop pulverkaffe - den eneste form for kaffe, der er kommet med til butikken her i den spæde opstart.

Hun tager fat en af de støbte skåle på bordet. I modsætning til mange af de andre stykker kunsthåndværk har den en ensartet dybblå farve.

– Til at starte med synes jeg, at denne her skål var enormt kedelig, men nu synes jeg virkelig, den er havblå, forklarer hun.

Oprindeligt lavede hun kun malerier og unika-keramik, men hun er siden begyndt at støbe både skåle og kopper til stor begejstring for hendes kunder. Kopperne, og hvad kunstneren selv tænker om dem, vender vi imidlertid tilbage til senere.

Sidst Tidende talte med Tanja Holmstrøm var i efteråret 2023, da hun stod overfor at skulle åbne butik med workshops i sit værksted på privatadressen i Nexø efter mange år som pædagogisk vejleder i folkeskolen.

Det betyder, at hun først lige har afsluttet sit livs allerførste hele år med CVR-nummer, regnskab og hele svineriet.

– Det er gået så stærkt, og jeg havde faktisk forventet, at jeg ville have underskud, men det har jeg ikke haft. Jeg har haft et ret stort overskud. Så det går sgu godt, synes jeg.

Hun slår sig ned i en lyserød sofa, som er placeret i et lyst hjørne dedikeret til gode samtaler, hygge og kunstkiggeri, og sætter koppen fra sig på en lille malerstige, der fungerer som afsætterbord.

Der er vinterstlle på Glastorvet i Svaneke, da Tidende kigger forbi hos Holmstrøm Arts. Foto: Sarah Thun Kristensen

Den perfekte beliggenhed

Det er lidt mere end fire år siden, Tanja Holmstrøm Rasmussen flyttede tilbage til Bornholm, og det har altid været en drøm at starte op som selvstændig. Hun husker tydeligt, hvordan hun frygtede at kaste sig ud i det.

– Tanken om, at skulle prøve at leve af sin kunst... Jeg kunne slet ikke forestille mig det, og jeg var så bange for, at det ikke skulle lykkes og for alle de ting, der kunne gå galt, husker hun.

Mens det er gået helt fint på hjemmeadressen, og hendes frygt er blevet gjort til skamme, kan hun se et tydeligt mønster fra en uge i Snogebæk og sin stand på julemarkedet i Nexø - at flere mennesker giver mere salg, og det har givet hende blod på tanden.

– Jeg har oplevet, at jeg får en hel masse foræret, når folk kommer der i forvejen, forklarer hun.

– På julemarkedet satte jeg et mål om, at jeg skulle doble det, det kostede at have standen - bare for at det skulle være sjovt. Men jeg kom et ret stort stykke over også.

Oplevelsen har altså indtil videre været, at når hun tager en chance og placerer sig strategisk godt, så er der en høj succesrate, og derfor begyndte hun allerede efter en enkelt uge i galleriet i Snogebæk at lede med lys og lygte efter et godt sted.

Da hun blev tippet om, at lokalet på Glastorvet blev ledigt, vidste hun derfor med det samme, at det var en chance, hun ikke kunne lade gå fra sig.

– Det er den perfekte beliggenhed. Hvis det ikke lykkes her, lykkes det slet ikke. Jeg tror, det er det bedste sted, jeg kunne finde, fortæller hun begejstret og henviser til, at Svaneke er en købstad, hvor folk kommer til byen for at handle.

Hun har allerede mødt mange svanekeboere på julemarkedet, som var begejstrede ved udsigten til, at hun flyttede til byen - og så er der alle turisterne som flokkes om torvet hver sommer.

Selvom det betyder, at hele foretagendet bliver mere offentligt, har hun ikke længere den frygt, hun havde, da hun første gang kastede sig ud i livet som selvstændig kunstner - snarere tværtimod.

Tanja Holmstrøm Rasmussen er spændt på en ny tid som iværksætter og kunstner med en central placering i Svaneke. Foto: Sarah Thun Kristensen

Nej fra banken

Da Tanja Holmstrøm Rasmussen fik nys om lokalet på Glastorvet, var hun nemlig hurtigt klar over, at det ikke kun er en chance, men også en risiko hun tager, for der skal betales husleje i butikken hver eneste måned - uanset om der bliver tjent penge eller ej.

– Det betyder, at jeg skal tjene godt i de måneder, jeg holder åbent. Det forventer jeg, at jeg kan, men flere fortæller mig, at den store udfordring bliver at få produceret nok.

Hun og hendes mand besluttede derfor at høre banken, om de kunne hjælpe til med opstarten og give lidt sikkerhed. Det fik de dog ikke noget ud af.

– Det ville de ikke. Min mand har et godt job og en god løn, men jeg har ikke nogen fast indtægt. Jeg har kun det her. Så fik vi det sådan - fuck det. Det skal sgu ikke holde os tilbage. Så nu kører vi bare med opsparingen, forklarer hun.

Hun har fået lavet nye visitkort til den nye adresse, men i hendes pung har hun stadig en helt særlig udgave af det gamle visitkort. En udgave, hvor adressen på Stenbrudsvej er streget ud og med en sprittusch rettet til GLASTORVET 2A.

– Det har jeg kigget meget på, når jeg har været i tvivl, og det har føltes som en stor beslutning, fortæller hun.

Der er ikke umiddelbart svedige håndflader at spore, selvom beslutningen betyder, at det private og det professionelle er blevet rodet sammen for familien. Bankens afvisning har betydet, at hun indretter butikken med genbrug. Blandt andet er købmandsdisken midt i lokalet taget fra familiens eget bryggers og sat i stand, så den kan få nyt liv i butikken.

Havde det været muligt at tage et lån, havde hun formentlig løst produktions-udfordringen ved at købe noget hjem, hun kunne videresælge. Det kan hun ikke gøre nu - i stedet vil hun prøve med lidt kommissionssalg, som kan hjælpe andre kunstnere i gang med at sælge deres sager. Hun har nemlig selv erfaret, hvad eksponering kan gøre.

– Selvom jeg ikke har været i gang særlig længe, så går det stærkt nu, og jeg er sikker på, at vi kommer til at have den fedeste følelse, fordi vi ikke har et eller andet kæmpelån. Vi kan klare det selv.

Skåle og krus var i virkeligheden slet ikke Tanja Holmstrøm Rasmussens egen idé. Men hun har overgivet sig til efterspørgslen - og det har været rigtig godt. Foto: Sarah Thun Kristensen

Krus er rugbrødsarbejde

At der fra første marts er en butik der skal passes betyder, at Tanja Holmstrøm Rasmussen bliver nødt til at sætte sine workshops og male drop-in på pause i højsæsonen, hvor hun forventer travlhed i butikken.

I marts vil hun imidlertid kun holde åbent fredag og lørdag, så der er tid til at producere de ting, der skal sælges.

– Jeg er bare ét menneske. Min mand hjælper meget til, men det er kun mig der arbejder her, og jeg kan ikke være to steder, forklarer hun.

Efter de to succesfulde events i løbet af 2024, har hun en god fornemmelse af, hvad det er der giver smør på brødet, og så er vi altså tilbage ved krusene, som kunderne ganske enkelt elsker.

– Det gode er, at det giver mening at fortsætte med både malerier, unika, workshops og støbte ting - særligt mine krus giver en god indtjening.

– Det var slet ikke meningen, at jeg skulle lave krus, smiler hun.

Hun fandt imidlertid ud af, at det var det, folket ville have, og da hun ikke kun er kunstner men også iværksætter, besluttede hun at lave det, der blev efterspurgt.

– Det har været lidt et vendepunkt, at jeg kunne omstille mig på den måde, forklarer hun.

Det er altså ikke i de støbte og smukt glaserede krus, hun har sin store passion. Men det er med til at få hjulene til at dreje rundt, og giver håb om, at hun i butikken kan tjene en løn, man kan leve af.

– Som pædagog skulle man gøre køleskabet rent, som leder skulle man lave løn, og nu skal jeg støbe krus. Det er kedeligt, men der er noget rugbrødsarbejde i alle fag, forklarer hun med et smil og et skuldertræk om krusene.

På sigt drømmer hun om, at den nye placering giver mere eksponering til hendes malerier og de store unika ting, så hun kan hyre et par ansatte til at hjælpe med at støbe kopper og skåle.

– Jeg håber mest, at butikken løser mit problem, så jeg ikke skal trække på opsparingen, men at der kommer faste penge ind, som jeg kan spare op til vinteren.