Amtmandsgårdens nyere historie er kort. Bornholms Regionskommune overtog ejendommen i 2007, efter at stillingen som amtmand blev nedlagt, og lejede efterfølgende kontorerne ud til statsforvaltningen.
I 2013 besluttede kommunalbestyrelsen at sælge ejendommen og udstykke haven, men dette blev bremset af fredningen. Regionskommunen satte ejendommen til salg i 2017, hvorefter den stod tom i to år. Da de 326 kvadratmeter hus og 864 kvadratmeter have blev solgt i 2019, blev der i skødet indført føromtalte bestemmelse om, at offentligheden skal have adgang til haven.
Voksende fjendtlighed i byen
Da Bornholms Tidende i maj 2022 henvendte sig til kommunens ejendomscenter for at få kastet lys over sagen, viste det sig, at heller ikke kommunen havde helt styr på den svære servitut. I første omgang lød meldingen fra kommunalt hold, at der skulle være 'fri adgang' til Amtmandsgården. Døren ud til gaden skulle med andre ord stå åben, så besøgende kunne gå direkte ind i parken. Senere blev udsagnet ændret til, at det var tilstrækkeligt med et telefonnummer på porten, som interesserede kunne henvende sig til, hvorefter de ville blive lukket ind. En leder i kommunen indrømmede i en artikel, som blev bragt i Bornholms Tidende den 22. maj, at den første udmelding havde været en fejl.
På trods af dette har Nis Staack oplevet, at han efterfølgende er blevet mødt med voksende fjendtlighed i Rønne.
– Der er folk, der ikke hilser på os mere, og der blev på et tidspunkt oprettet en facebookgruppe, hvor folk skrev om, hvad man kunne bruge parken til, når de der klamme københavnere var rejst væk. Det gør ondt, når man kommer herover og prøver at skabe job og prøver at videreformidle en kulturarv efter bedste evne, og så få skudt noget i skoene, som ikke bliver dementeret.
Vi har lov til at sige nej
Ifølge Nis Staack har servitutten efterhånden ført til en del hovedbrud for ham og hans hustru. Dels har de følt sig hængt ud i pressen, dels har det også været svært for dem at få klarhed over, hvordan den kommunale bestemmelse egentlig skulle administreres i virkeligheden. Parret er desuden flere gange vågnet op til ubudne gæster i både sovegemakker og restaurant, og det er først nu, knapt fire år efter at parret overtog ejendommen, at der er faldet nogenlunde ro over sagen vedrørende adgangsforholdene til den historiske have.
Kommunen siger nu, at det er fint, at der hænger et telefonnummer, og så kan man ringe, hvis man gerne vil ind og se parken i yderperioderne?
– Ja. Parken er åben og porten ulåst alle hverdage fra 1. maj til 31. september, så det er kun i yderperioden, man skal ringe. Vi har fra starten haft den holdning, at parken skal være til for alle, med de gældende regler. Men så er der nogen, der har fået det indtryk, at her må man spille bold, klatre i træer, grille og lave picnic. Det har aldrig været meningen. Man kan komme og spørge os, om man må lave picnic i vores have, og så kan det være, vi siger ja. Men det kan også være, vi siger nej. Vi har lov til at sige nej, siger Nis Staack.