– Der er folk, der ikke hilser på os mere, og der blev på et tidspunkt oprettet en facebookgruppe, hvor folk skrev om, hvad man kunne bruge parken til, når de der klamme københavnere var rejst væk. Det gør ondt, når man kommer herover og prøver at skabe job og prøver at videreformidle en kulturarv efter bedste evne, og så få skudt noget i skoene, som ikke bliver dementeret.
Vi har lov til at sige nej
Ifølge Nis Staack har servitutten efterhånden ført til en del hovedbrud for ham og hans hustru. Dels har de følt sig hængt ud i pressen, dels har det også været svært for dem at få klarhed over, hvordan den kommunale bestemmelse egentlig skulle administreres i virkeligheden. Parret er desuden flere gange vågnet op til ubudne gæster i både sovegemakker og restaurant, og det er først nu, knapt fire år efter at parret overtog ejendommen, at der er faldet nogenlunde ro over sagen vedrørende adgangsforholdene til den historiske have.
Kommunen siger nu, at det er fint, at der hænger et telefonnummer, og så kan man ringe, hvis man gerne vil ind og se parken i yderperioderne?
– Ja. Parken er åben og porten ulåst alle hverdage fra 1. maj til 31. september, så det er kun i yderperioden, man skal ringe. Vi har fra starten haft den holdning, at parken skal være til for alle, med de gældende regler. Men så er der nogen, der har fået det indtryk, at her må man spille bold, klatre i træer, grille og lave picnic. Det har aldrig været meningen. Man kan komme og spørge os, om man må lave picnic i vores have, og så kan det være, vi siger ja. Men det kan også være, vi siger nej. Vi har lov til at sige nej, siger Nis Staack.