Årets høst er i gang – et godt udbytte er særligt vigtigt i år

Høsten 2022 er sat i gang, og selvom man har kæmpet med tørke og krigen i Ukraine, ser det alligevel positivt ud, lyder det fra Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Årets høst er gået i gang, og det tegner umiddelbart lovende ude på de bornholmske marker.

– Jeg synes, det ser rigtig fornuftigt ud. Afgrøderne står generelt godt derude, siger Jacob Dam Nielsen, der er planterådgiver i Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Selvom det stadig er for tidligt at sige noget endegyldigt, mener han, at der er grund til at være optimistisk omkring høsten i år.

– Vinterbyggen er gået rigtig fint, og det næste, man går i gang med, bliver formentlig raps og hvede. Når de første begynder at høste, får vi også en indikation af, hvordan det går, men jeg tror, at vi kan gå og håbe på, at der en lille pil op, som vi ser det lige nu. Det er i hvert fald forventningen.

Dermed tyder det på, at høsten giver et større udbytte end sidste år, hvor Bornholm var hårdt ramt af tørke, hvilket havde betydning for høstudbyttet, der kun nåede op på cirka 80 procent af udbyttet i 2020.

Tørke og krig

Tidligere på året var der ellers lidt nervøse miner hos landmændene, fordi Danmark havde gennemgået en meget hård tørkeperiode i foråret, og tørkeindekset ramte mange steder i landet 10.

På Bornholm var tørkeindekset ifølge DMI i starten af juni over 9, hvilket betyder, at det jordvandsmagasin, som græs har til rådighed, er helt tømt for vand. Alligevel ser det ud til, at afgrøderne har klaret det godt, mener Jacob Dam Nielsen.

Selvom der er grund til optimisme, er vejret stadig en stor faktor for, hvordan høsten kommer til at forløbe de næste uger.

– Det er ikke, fordi det er det vilde høstvejr lige i den her uge, men vi håber på, at vi får lidt stabilt vejr nu her. Fordi så kommer høsten stille og roligt. Får vi til gengæld meget høje temperaturer, som vi så i sidste uge, kan det gå rigtig stærkt. Så brænder afgrøderne simpelthen af, fortæller Jacob Dam Nielsen.

Udover vejret har landbruget også været hårdt påvirket af krigen i Ukraine. Rusland og Ukraine er to af verdens største landbrugslande, og sammen står de for 30 procent af den globale eksport af hvede. Under krigen har det ikke været muligt at eksportere kornet, og det har fået prisen til at stige markant. Det har sat især svineproducenterne under et ekstra pres, da de skal bruge kornet til foder, og de er derfor nødt til at starte høsten tidligere i år, fortæller Jacob Dam Nielsen.

Braklægning eller ej

Et andet emne, der har været diskuteret i landbrugsbranchen, siden krigen i Ukraine brød ud, er den såkaldte braklægning, der er en betegnelse for landbrugsjord, som i en kortere eller længere periode ikke dyrkes.

Braklægning er et element i den grønne omstilling, hvor landmændene modtager landbrugsstøtte for at tage nogle af deres arealer ud af dyrkning.

Efter krigen i Ukraine begyndte, og det øgede behov for korn er opstået, har et flertal blandt EU’s landbrugsministre foreslået, at man ændrer på kravene.

– Det er et rigtig godt forslag, og jeg håber sådan set, at den danske regering har forstået budskabet. Brakken er rigtig god der, hvor man har noget jord, der egner sig til braklægning. Men det er jo synd at tage god jord ud, hvor man rent faktisk kan dyrke et godt solidt udbytte i korn, fordi det er det, vi har brug for lige nu med krigen i Ukraine, siger Jacob Dam Nielsen.

Han er dog ikke overbevist om, at det reelt også træder i kraft i Danmark.

– Jeg vil godt se, at regeringen kommer med det udspil, før jeg tror på det. Landbrugsmedierne har også været hurtige til at skrive ud, at det nærmest er vedtaget, men jeg vil godt se det på skrift, før jeg tror på det.

Brak eller ej, så er høsten gået i gang, og Jacob Dam Nielsen er spændt på at se, hvad det ender med, især set i lyset af den nuværende verdenssituation.

– Vi har behov for, at der bliver høstet nogle gode udbytter. Ikke kun landmændene, men alle har behov for et godt udbytte, siger han.