Vild i naturen

Naturisten har haft en uheldig episode med Naturstyrelsen.

Kære brevkasse. Jeg er et naturmenneske, så er det sagt. Jeg har altid holdt af at gå en lang tur i skoven med Svinet og Miden. Pitbull terrier elsker at løbe frit omkring uden mundkurv, pighalsbånd og kæde.

Forleden dag var jeg med hundene langt inde i Almindingen, det gælder om at nyde de gratis glæder, inden det snart bliver ulovligt. Som dyreelsker er det skønt at se hundene i deres rette element. Pludselig som lyn fra en klar himmel står der en eller anden skovgeneral midt på naturstien og galper op om om dette og hint. Hundene har allerede godt fat i buksebenet på SS-uniformen, eller hvad fanden den mundering skal forestille. Vedkommende råber og skriger, højere og højere. Til sidst bliver jeg gud-hjælpe-mig nødt til at stå ud af bilen. Og, kære brevkasse, her får jeg mig lidt af en overraskelse, skovgeneralen er sgu en dame. Jeg ved ikke, hvilken skrædder der syr de uklædelige uniformer, men kunne man ikke have udstyret kvindemennesket med en kort nederdel? Jeg tror faktisk, at hun havde en god røv og et par flotte ben gemt bort i de dersens camouflagebukser og fedtlæderstøvler. Ligestilling min bare…

Nå, men jeg får sparket kræene væk fra embedsmanden, hvis man må sige det nu til dags. Men hun vræler op om biouniversitetskrise og tvangsfjernelse af Svinet og Miden. Jeg forsikrer hende om, at jeg skam er medlem af Dyrenes Benyttelse, men det er hun totalt ligeglad med. Da jeg spørger, om hun vil se nogle at de tricks, jeg har øvet med hundene, går hun helt i selvsving og ringer efter en kollega. Kollegaen er desværre ved at sætte redekasser op til en eller anden udrydningstruet papegøje, så han har ikke tid. Og heldigvis for mig er det tid til hendes skatteyderbetalte formiddagskaffepause, så jeg slipper med en advarsel.

Nu er jeg er jo ikke meget for at have de beskidte hunde inde i firehjulstrækkeren, men hun insisterer og truer med at indhegne hele skoven, så vi allesammen kan stå midt på Segenvej og kigge ind gennem hegnet til de vilde heste, bjørne, ulve, bævere, vildsvin, strudse og bisonokser ligesom i Zoologisk Have.

Jeg spørger forsigtigt, om der så skal stå "fodring forbudt", men det synes hun ikke er morsomt.

“Og du må overhovedet ikke køre bil inde i skoven,” siger hun formanende.

“Skulle du ikke hellere rydde lidt op herinde, i stedet for at gå op i den slags petitesser?”

Og så fortsætter hendes jeremiader om de åh så stakkels biller og orme og insekter, som om det interesserede nogen som helst. Personligt hader jeg myg, skovflåter, edderkopper og hvepse, hvilket også er tilfældet for min nabo, som har flisebelagt hele sin forhave, så vi slipper for utøj og ukrudt hjemme i privaten.

“Naturstyrelsen” står der på hendes kasket og hendes jakke og bukser. Betyder det, at hun styrer naturen i en retning, så vi andre også har lov til at være her?

Og hvad betyder naturpleje?

Med venlig hilsen Naturisten

Kære naturist

Ja, inden vi får set os om, har de lagt pigtråd rundt om hele Ølene Mose, fordi en eller anden nærsynet fritidsornitolog i økologiske fjällrævs-bukser og ortopædiske vandresko har set en sindsforvirret pingvin i parringsdragt foran det skatteyderbetalte fugletårn. Fugletårne, som skyder op som paddehatte alle vegne, til gavn for hvem?

Skoven ender snart med at blive Bornholms svar på New Yorks berømte skyline. Men når vi andre vil sætte en nydelig altan op på gavlen i Gudhjem, så kommer hele den selvbestaltede bybevarings-, frednings-, lokalhistoriske-, borger- og arkivforening med deres gulnede sort/hvide fotografier og kræver os alle sammen tilbage til middelalderen.

Næh nej, naturen er ikke, hvad den har været.

Begrebet “naturpleje” er paradoksalt og selvmodsigende på linje med “læseferie” og “russisk arkitektur”, oxymoroner kaldes det (hvis lixtallet ellers ikke er for højt til denne brevkasses læsere). Dét er hvad DJØF’erne beskæftiger sig med, i stedet for at fjerne nedfaldne grene, så vi andre skovgæster kan nyde synet af en anemone uden at træde i en varm bisonlort.

Naturlig selektion er i disse dage overladt politikere og føromtalte DJØF’ere, og survival of the fittest handler om at dukke sig for motorsave og kratryddere. Gode gamle Darwin ville rotere i sin grav.

BREVKASSEN
Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt. Holmsted er opdraget ud fra mottoet: "Der findes ingen dumme spørgsmål". God fornøjelse.