Det er afgørende vigtigt, at sagen om miljøministeriets manglende kontrol med vores have nu er kommet frem i lyset. Demokratiet lever af gennemsigtighed og ansvarlighed, og det gælder ikke mindst på miljøområdet, som er essentielt for vores fælles fremtid.
Miljøminister Magnus Heunicke har erkendt, at ministeriet siden 2011 har brudt reglerne om fastsættelse af grænseværdier for miljøfarlige stoffer i havet. Dermed står det klart, at vi i over et årti har set væk fra vigtige advarsler fra embedsværket om konsekvenserne af manglende regulering. Det kalder på en dybdegående undersøgelse af, hvad der præcist er foregået, hvem der har vidst hvad, og hvordan beslutningerne blev truffet.
SF og Enhedslisten har helt ret i at kræve en uvildig undersøgelse, der afdækker, hvad tidligere miljøministre har vidst. At Bornholms valgte folketingsmedlem og tidligere miljøminister Lea Wermelin nu er blandt dem, der bør forklare sin viden og sit ansvar, understreger, at ansvaret ikke forsvinder med ministerbilen. At hun til Tidende i grove træk blot henviser til ministeriet er ikke at leve op til sit ansvar. Politikere må stå til ansvar for deres handlinger og beslutninger – både når embedsmændene råber vagt i gevær, og når pressens afsløringer rammer forsiderne.
Bornholm er tæt forbundet med Østersøens sundhed, og de miljøfarlige stoffer som arsen, cadmium og PCB udgør en alvorlig trussel mod det maritime miljø. Derfor er sagen også i særlig grad relevant her. Vi har brug for klare grænseværdier og stærk handling fra vores politikere og myndigheder, og vi skal kunne stole på, at de regler, der gælder for miljøbeskyttelse, også overholdes i praksis.