Vi står med et demokratisk dilemma

Enhedslisten studser over den seneste tids røre omkring ældreplejen.

I den seneste tid har der været en del røre omkring ældreplejen, i høj grad som udløber af den generelle besparelse, som budgetpartierne vedtog med budget 2024. Først er der Kirstine van Sabben, som beklager håndteringen af de af budgetpartiernes vedtagne besparelser på området. Budgetpartierne bestod af K, DF, S, KD og Kirstine van Sabbens Bornholmerliste selv. Og så er der konflikten mellem formanden for ældrerådet, Erik A. Larsen og Rene Danielsson.

Med hensyn til håndteringen af de bebudede besparelser mener Enhedslisten, at kommunikationen til de berørte medarbejdere omkring noget så følsomt som ændrede arbejdsforhold nok altid kan ønskes bedre. Når det er sagt, mener Enhedslisten, at det, at budgetpartierne, altså K, DF, S, KD og Kirstine van Sabben, går ud med en sådan besparelse på et tidspunkt, hvor ældreplejen i forvejen står overfor en omfattende omstrukturering, er skudt fuldstændig ved siden af. Det ville have været klædeligt, hvis alle budgetpartierne, inklusiv Kirstine van Sabben selv havde taget ansvar og stået på mål for de besparelser, de selv har vedtaget, i stedet for at bebrejde de medarbejdere, der har fået den kedelige opgave at føre besparelserne ud i livet.

Det er en kendt sag, at de fleste medarbejdere ikke bryder sig om omstruktureringer: Det bringer usikkerhed og spekulationer over, hvad der mon kommer til at ske ind på en ikke altid positiv måde. Derfor havde det været klogt, hvis man i budgettet havde skånet Center for Ældre for at skulle ud med sparekniven før den bebudede omstrukturering.

Noget af det vigtigste i et godt arbejdsliv er, at man selv har en vis indflydelse, at man er en del af et fællesskab, og at de opgaver der skal løses, står mål med de ressourcer, der er til rådighed. I dette tilfælde ser det ud til, at man ikke i tilstrækkelig grad har medtænkt dette, på trods af, at man har overholdt diverse overenskomstmæssige frister. Det man har forsømt ved overhovedet at vedtage denne besparelse, er den menneskelige faktor. Og det koster.

Dialog og samarbejde

Hvad angår konflikten mellem Erik A. Larsen og Rene Danielsson, så mener vi i Enhedslisten, at vi står med et demokratisk dilemma. Skulle det vise sig, at Erik A. Larsen som formand for Ældrerådet flere gange er gået ud over sine beføjelser og har misbrugt sin indflydelse til at presse embedsværket, er det et kæmpe problem. I særdeleshed selvfølgelig for den enkelte medarbejder, som føler sig presset, men også helt generelt i forhold til hensigten med at have ældreråd, ungeråd, handicapråd med flere.

Hensigten er at repræsentere de forskellige befolkningsgrupper, så deres interesser og meninger kan blive hørt og dermed gøre deres indflydelse gældende i dialog og samarbejde med kommunen. Et samarbejde, der gerne skulle basere sig på gensidig respekt og tillid. Selvom det nogle gange kan være nødvendigt at gå ned i enkeltsager og fremkomme med kritik, så kan formen hurtigt komme til at spænde ben for de gode løsninger og i stedet lede til mistillid og dermed gå ud over hele den befolkningsgruppe, Ældrerådet repræsenterer.

At give Erik A. Larsen skylden for alle de problemer ældreplejen for tiden står med, er dog nok skudt lidt over målet. Her må man nok, også fra politisk hold, kigge lidt indad og erkende, at de her omtalte besparelser, budgetpartierne har vedtaget, samt udsigt til en større omstrukturering, bærer en del af skylden for de problemer, Center for Ældre står med i dag.

Når alt dette er sagt, vil jeg opfordre Ældrerådet til at lave ny aftale om dialogmøde med social- og sundhedsudvalget, så vi forhåbentlig kan få en konstruktiv dialog om det fremtidige samarbejde.