På energiø-mødet i Aakirkebyhallerne spurgte vi projektlederen fra Energistyrelsen, om man kan bygge en kunstig ø udenfor Bornholm. Svaret er: Jamen, vi har jo Bornholm i forvejen, så hvorfor bygge en kunstig ø? 'Jamen vi har jo Bornholm i forvejen'. Svaret kan undre. Energistyrelsen har ikke Bornholm i forvejen. Det har vi, der bor her, og det er vores ansvar at give den videre til næste generation i god stand. Grunden til, at man ikke kan bygge en kunstig energiø i Østersøen, er, at det vil tage for lang tid. Og koste for mange penge. For nu skal det gå stærkt, mener man på Christiansborg. Nu hvor vi vil fremskynde vejen mod Danmarks uafhængighed af russisk gas. Men måske går det lige lovligt stærkt, og jeg får lyst til, at vi får de unge i dialog om fremtiden. Vil de ofre det Bornholm, der er nu, og i så fald hvad skal Bornholm kræve til gengæld for, at vi kaster os ud i energieventyret?
Der er mange ting at overveje omkring Energiøen såsom landanlæg, stabil elforsyning, grøn energi til gavn for Danmark, CO2-neutralitet, arbejdspladser og udviklingsmuligheder for øen, udsigt til havvindmøller i gigantstørrelse på sydsiden af Bornholm. Forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI peger på, at vindmølleparker påvirker vindens hastighed, nedbøren og temperaturen. Selv om havvindmølleparker er langt ude på havet, kan de få betydning for vejret inde på land.
Energistyrelsen har lettet på låget til en æske, der indeholder en zoneopdeling, der skal blive en fordel for Bornholms økonomi. Strømmen fra havvindmøllerne produceres tæt på os, og derfor skulle vi få den billigere. Den fordel af Energiøen kan vi give videre til de unge. Lad os få det skrevet ned i en aftale, der rækker langt ud i fremtiden. Så vil vi rykke nærmere på, at ambitionen om et bæredygtigt samfund med 42.000 indbyggere bliver en realitet.
Lad os få det belyst og vendt med ungdommen. Vores fremtid...