Det er svært at forestille sig et vigtigere tidspunkt at skulle træffe beslutninger. Beslutninger der ikke kan laves om, og som vil få stor betydning for de fremtidige generationer på Bornholm. Kan vi bevare Bornholm samtidig med at vi bliver transformeret til Energiø? De unge skal leve videre med vores beslutninger.
Positive røster nævner, at Energiøen overordnet vil være med til at underbygge vores grønne udvikling og vores image som en grøn ø. At det har stort fokus fra hele verden, når den lille ø ude i Østersøen kan være med så langt fremme. Men vil Energiøen være til gavn for Bornholm i den form, der lægges op til fra Energistyrelsen? Med et cirka 40 hektar landanlæg, svarende til 56 fodboldbaner. 56 fodboldbaner er før vi begynder at regne på, hvad et power to x-anlæg vil fylde, for som Energistyrelsen fortæller, vil det skulle placeres i tilknytning til transformeranlægget. Og hvis man beslutter at udvide Energiøen, skal vi så 'afgive' mere land?
På energiø-mødet i Aakirkebyhallerne spurgte vi projektlederen fra Energistyrelsen, om man kan bygge en kunstig ø udenfor Bornholm. Svaret er: Jamen, vi har jo Bornholm i forvejen, så hvorfor bygge en kunstig ø? 'Jamen vi har jo Bornholm i forvejen'. Svaret kan undre. Energistyrelsen har ikke Bornholm i forvejen. Det har vi, der bor her, og det er vores ansvar at give den videre til næste generation i god stand. Grunden til, at man ikke kan bygge en kunstig energiø i Østersøen, er, at det vil tage for lang tid. Og koste for mange penge. For nu skal det gå stærkt, mener man på Christiansborg. Nu hvor vi vil fremskynde vejen mod Danmarks uafhængighed af russisk gas. Men måske går det lige lovligt stærkt, og jeg får lyst til, at vi får de unge i dialog om fremtiden. Vil de ofre det Bornholm, der er nu, og i så fald hvad skal Bornholm kræve til gengæld for, at vi kaster os ud i energieventyret?