Vi skal have flere fælles systemer

Vi skal have flere fælles systemer
Arkivfoto
SYNSPUNKT | ABONNENT | 3. APR 2024 • 15:30
Af:
Niels Plum (V)
kandidat til EP-valget
SYNSPUNKT | ABONNENT
3. APR 2024 • 15:30

Det skal være lettere at være dansker i Europa, mener Niels Plum.

Der er naturligvis alle de storpolitiske dagsordner som sikkerheds-, forsvars- og fødevareforsyningspolitik, men vi må ikke glemme at gøre det lettere at være dansker i Europa og være europæer i Danmark.

Hvorfor skal vi have forskellige systemer inden for betaling for brug af veje, broer, tunneler, lystbådepladser, campingpladser, færgebilletter, p-pladser med mere? Hvorfor dækker det blå sygesikringskort forskelligt, alt efter hvilket land du befinder dig i. Hvorfor skal vi have fire forskellige flaskegassystemer i Europa, hvorfor skal vi have forskellige strømstik, alt efter hvor vi er i EU?

Når det kan lade sig gøre at tvinge Apple og andre af de store udbydere af tablets/telefoner til at have ét opladningssystem, så kan meget lade sig gøre. Vi skal gøre det, så det bliver lettere for os alle at bevæge os rundt i Europa, for der er ingen tvivl om, at vi alle kommer til at rejse meget mere i fremtiden. Altså, det skal være lettere at være europæere, også for os fra Danmark. Det handler nogle gange om at plukke de lavest hængende frugter, som på en hurtig måde kan få os til, om ikke ligefrem at elske EU, så dog komme til at holde mere af unionen.

FÅ ABONNEMENT