Tunnel eller ej

Dette indlæg sætter nogle tal på ideen om en tunnel - til glæde eller skræk

Lad os lave en sammenligning

Der har igennem et stykke tid været diskussioner om, hvorvidt Bornholm skal have en fast forbindelse til Sverige.

Der har været mange meninger om, hvor dejligt det ville være - og også det modsatte synspunkt om en økonomi, der ikke hænger sammen. Det har jeg så sat mig for at analysere lidt på med sammenligninger med hhv. Fehmern-forbindelsen, hvad angår anskaffelsesprisen, og med Øresundsbroen, hvad angår driften af en tunnel.

Så har folk noget konkret at forholde sig til – dog med det forbehold, at tallene selvfølgelig kun er sjussede, men i denne sammenhæng betyder det ikke voldsomt meget.

I sammenligningerne skal man tage højde for, at der for Bornholmerforbindelsen ikke vil være togspor, hvilket klart reducerer såvel anskaffelsesprisen som driftsudgifterne.

Anskaffelsesprisen

Hvis man sammenligner med Fehmern-forbindelsen, så er Bornholmerforbindelsen dobbelt så lang, nemlig 36 km, men uden særskilt rør til togforbindelse.

COWI har skønnet, at den som minimum vil koste det samme som Fehmern-forbindelsen + 50%. Jeg har i mit skøn blot regnet med 80 milliarder kroner.

Skønnet trafik

Der er i sammenligningen taget udgangspunkt i trafikken over Øresundsbroen de seneste 18 måneder – fra 1. januar 2023 til 30. juni 2024. Måske lidt optimistisk har jeg lavet en minimumsberegning på 7,5% og en maksimumsberegning på 10 – 15% - alt efter arten på køretøj.

Driftsøkonomi

Når vi ser på økonomien, så har jeg taget udgangspunkt i samme priser som på Øresundsbroen (Indtægtssiden).

For så vidt angår driftsomkostningerne, så har jeg taget 75% af driftsomkostningerne for Øresundsbroen. Bornholmertunnelen er væsentligt længere end Øresundsforbindelsen – 36 km. mod blot 8 km - hvilket øger omkostningerne, men omvendt er der ingen bro og heller ikke togforbindelse, hvilket reducerer omkostningerne en hel del.

Resultatet kan derfor ligge i området fra et underskud på 84 mio.kr til en mindre overskud på 10 mio.kr., men det er inden, at vi overhovedet begynder at kigge på finansieringen af byggeriet.

Finansieringen:

Alt efter finansieringsmodel, så ligner det, at der skal tilbagebetales mellem 1,3 og 5,1 mia. kroner om året til långiver, hvilket driften ikke er i stand til finansiere - heller ikke hvis det nuværende tilskud til Bornholmslinjen overføres til Bornholmertunnelen.

Personligt tror jeg, at det er mere end tvivlsomt, at der vil være politisk vilje til at bygge en tunnel.

De bagved liggende beregninger for en tunnelforbindelse ses i illustrationen.