Mortensen peger på en række pesticider, blandt andet Reglone, som han mener er kræftfremkaldende. Det er jo nemt at komme med den påstand, og det er utroligt svært at afvise helt.
Men man har dog undersøgt landmænd i Danmark og risiko for udvikling af kræft. Vi landmænd er jo dem, der er tættest på pesticiderne og skulle nogen udvikle kræft på grund af pesticider, så må landmænd immervæk stå først i den kø. Når man ser på gruppen af landmænd, er der faktisk også en kræftform, der skiller sig ud i forhold til resten af befolkningen. Det er læbekræft, som man mener, skyldes for meget sol. Så skal landmænd forsøge at gardere sig mod kræft, så skal der bruges godt med læbepomade - med solfaktor.
Overordnet set har landmænd generelt lavere forekomst af kræft end resten af befolkningen. Også selvom vi er meget mere eksponerede i forhold til pesticider. Jeg kan ikke bevise, at Mortensen tager fejl, når han siger, at mange pesticider er kræftfremkaldende. Men jeg finder det generelt usandsynligt, at den forsigtige omgang med pesticider, vi har i Danmark, skulle give særlige problemer med kræft nogen steder.
Så nævner Mortensen triazoler. Det er rigtigt, når han skriver, at det nogle steder er fundet i grundvandet. Miljøstyrelsen finder, i en rapport fra 2019, at de triazolproblemer, der er i grundvandet, hovedsageligt stammer fra et pesticid anvendt frem til 1989. Desuden kan triazoler, anvendt i træbeskyttelse, være en kilde til punktforurening. Der er ikke noget, der tyder på, at den anvendelse, der er i dag, er problematisk. Ellers forestiller jeg mig, at stoffet ville være forbudt at anvende.