Stort som småt

Bornholm bør være åben for erhvervsudvikling, der rummer plads til det mulige spin-off, som energiøen kan føre til.

Det kan på sin vis glæde én, at Helle Munk Ravnborg i Bornholms Tidende 17. september anbefaler, at Bornholm i sin Plan- og Udviklingsstrategi fokuserer på lokale fødevarer og kunsthåndværk.

For som medlem af LAG Bornholms bestyrelse siden 90erne og formand siden 2002 har jeg fra starten talt varmt for, at LAGen i sin strategiplan skulle have fokus på de to indsatsområder, hvilket bestyrelsen vedholdende har gjort frem til i dag. Det har styrket Bornholms kulturelle identitet og være til glæde for vor selvforståelse og for turisterhvervet i en tid, hvor vi oplever, at destinationer i stigende grad mister deres kulturelle identitet i en globaliseret verden.

Men selv om både lokale fødevarer og kunsthåndværk er brancher i vækst, hvad indtjening og beskæftigelse angår, så har det ikke kunnet løfte indbyggertallet eller ændre en demografi, med for mange ældre og for få nyfødte.

Vi har brug for mere

Der skal mere til.

Statens tanke om at bruge Bornholm som energiø er et af de (få) aktuelle initiativer, der kan rykke udviklingen i den rigtige retning. Men selvfølgelig skal vi i den proces ikke sætte noget for os dyrebart over styr men søge indflydelse i processen, så vigtige hensyn bliver taget i en løbende dialog.

Må jeg i tre nedslagspunkter beskrive, hvad der kan gøres eller er gjort med tanke på at sikre rammer for energiøen, der er forenelige med det Bornholm, som vi gerne ser i fremtiden.

Offshore Center Bornholm

LAG Bornholm gav i 2014 økonomisk støtte til etableringen af Offshore Center Bornholm.

Dette ”single point of entry” gav mening i en tid, hvor Rønne Havn stod overfor en større udvidelse som udskibningshavn for vindmøller til felter i den sydlige Østersø. OCBs rolle blev med klimaaftalen for energi og klima med videre af 22. juni 2020 forstærket ved udsigten til, at Bornholm skulle huse den ene af de to aftalte energiøer (Energiøen i Nordsøen er siden sat på pause).

Samarbejdet i OCB har som en sideeffekt affødt en henvendelse til Campus Bornholm om at styrke de erhvervsuddannelser, som man kan se et stigende behov for under etableringen af energiøen, i serviceringen af de etablerede vindmølleparker i den sydlige Østersø og i de af energiøen afledte virksomheder, der måtte komme til, hvis der etableres en erhvervspark i forbindelse med energiøens etablering.

Dialog med Energinet

22. november 2022 indbød Energinet til borgermøde i Aakirkebyhallerne om planerne for den kommende energiø og det landanlæg, der var planlagt nord for Søndre Landevej i området, der er afvandet af Risebæk.

På vegne af BBS foreslog jeg her, at der rundt om det kommende landanlæg skulle ske en skovrejsning, der med tiden ville kunne skjule de tekniske installationer i form af transformerstationer og mulige erhvervsområder. Jeg foreslog, at man gav skovrejsningen navnet ”Elmindingen”.

I BBS følte vi et stigende behov for dialog med Energinet ved udsigten til Bornholm som energiø baseret på 3,8 GW vindmøllestrøm fra havvindmølleparker syd for Bornholm. BBS tog i 2023 på den baggrund kontakt til Energinet med tanke på at få en dialog om emner, der optog medlemsforeningerne.

Det handlede om 1) at sikre en skovrejsning rundt om energiøens landanlæg (omtalt som Elmindingen), 2) et ønske om et formidlingssted for energiøen tæt på landanlægget og endelig 3) en opfordring til at stille krav om et ”fælles sprog på tværs af ingeniørfaglige discipliner” ved kommende udbud med tanke på at lette den forskningsindsats, der skal forankres i Baltic Energy Island sammen med deres samarbejdspartnere.

Dialogmødet, hvori der deltog repræsentanter fra Energinet, Baltic Energy Island, Danmarks Naturfredningsforening, Destination Bornholm og BBS, kom i stand den 25. oktober 2023 og blev bevidst afholdt på NaturBornholm.

Resultaterne

De var opløftende.

1) Energinets konsulenter i landskabsforvaltning, Arkitema K/S, arbejder i deres landskabsplaner nu med et 100 meter bredt skovbælte rundt om landanlægget og er så småt ved at tage navnet Elmindingen til sig.

BBS havde foreslået et 300 meter bredt skovbælte og frem for alt foreslået, at der kom skovrejsning helt ud til Sdr. Landevej på de strækninger, hvor der ikke var bebyggede matrikler. Imidlertid har man fra statens side ikke forhåndsreserveret jord til landanlægget helt frem til Søndre Landevej men kun frem til nordsiden af de bebyggede matrikler langs vejen - det vil sige til en linie, der ligger cirka 50 meter nord for Søndre Landevej.

Det er beklageligt, da træer plantet 50 meter fra Søndre Landevej vil være meget længere om at dække det, der ønskes dækket end træer, der blev plantet langs vejkanten. Det bør der arbejdes på kommer til at ske.

2) Fra BBSs side så vi helst, at formidlingen af det igangværende arbejde med at etablere energiøens elementer på havet og på øen og udrulle de perspektiver, der er i etableringen af verdens første energiø, fra starten kom til at ligge på NaturBornholm ved Aakirkeby.

Her kommer i forvejen cirka 60.000 gæster årligt, og herfra har man en fornem udsigt ned til det dybereliggende kommende landanlæg, der kun ligger cirka halvanden - to kilometer syd for museet. Der går allerede i dag stier fra NaturBornholm ned mod landanlægget skabt i forbindelse med Aakirkebytingets projekt ”Spor i landskabet”.

Ved mødet var både NaturBornholm og Baltic Energi Island med på idéen - lige som mødets øvrige deltagere. NaturBornholm søger nu fondsstøtte til finansiering af første fase af den nye formidlingsopgave.

3) Punktet blev registreret men ikke fundet relevant at drøfte ved mødet.

Afslutningsvis blev der af mødedeltagerne udtrykt et ønske om at se sådanne dialogmøder være tilbagevendende. Der er brug for, at repræsentanter for udvalgte interesseorganisationer kan mødes med Energinet og BRK og drøfte udfordringer, ønsker eller bekymringer i en mere snæver kreds.

Islandske inspirationer

Power-to-X er elektrolyse af for eksempel vand, der spaltes i henholdsvist. H2 og O og bruges i dag i forbindelse med den grønne omstilling til produktion af alternative brændstoffer som eksempelvis brint, metanol eller ammoniak, og det er særlig aktuelt når vindmøllerne leverer mere strøm end nettet (forbrugerne) vil modtage.

Ved elektrolysen går dog mere end halvdelen af energien tabt i form af varme. Denne varme er der brug for at finde afsætning for. Det inspirerede BRK til at tage en tur til Island for at høre om de islandske erfaringer i brugen af geotermisk varme. Som islandsk konsul blev jeg koblet på opgaven og leverede sammen med den islandske ambassade i København et program for de otte deltageres fire dage lange tur, hvor jeg deltog som det niende medlem - men for egen regning.

Vi så for eksempel gartnerier, der i kraft af geotermisk varme kunne leverede tomater året rundt og som sendte en container med tomater til grøntovet i København hver uge. Vi oplevede de varme udendørsbade, som alle større islandske byer har et eller flere af, og som tilbyder 38-40 grader varmt vand året rundt i nogle ofte meget smukke omgivelser.

Men vi oplevede også i firmaet VAXA brugen af geotermisk varme på en meget spændende og nytænkende måde. Her dyrker man i store drivhuse alger, da det er en genvej til at udvinde Omega-3 frem for at udvinde Omega-3 af spisefisk. Algerne bliver som forsøg også brugt til opdræt af små fisk/større fisk, der så ender som foder for dambrugslaks og det med gode erfaringer.

På den videnskabelige front har algesuppen vist sig som et egnet vækstmedie for kødcellers celledeling. Forsøgene støttes af McDonalds og NASA, der ser en fremtid i kød skabt ved celledeling i en algesuppe - hvad enten det er til brug i burgere her på jorden eller på Mars i forbindelse med de bemandede rumrejser til Mars, der er i støbeskeen.

Produktion af alger i firmaet VAXA. Privatfoto

Fantasien skal også stimuleres

Dette det sidste afsnit er med, da det stimulerer fantasien og sætter tanker i gang om, hvordan vi kan bruge procesvarmen fra en mulig elektrolyse til erhvervsformål, der giver mening i en bornholmsk sammenhæng.

Til det formål bør der reserveres erhvervsarealer, der kan komme i spil, når/hvis overskudsvarmen bliver en realitet. For at runde af skal det nævnes, at bruges ”owerplanting´en” / de 0,8GW havvindmøllestrøm til elektrolyse, så vil det afføde en procesenergi, der svarer til cirka tre - fire gange det, som hele det bornholmske fjernvarmenet leverer på et år til sine forbrugere.

Så der må være basis for at tænke tanker i retning af at bruge procesvarme i fjernvarmenettet, i flere store gartnerier, i forædlingsopgaver i fødevarebranchen eller hvad med at bruge procesvarme i en ”Risebæklagune” tæt op ad det smukke område langs bækkens nedre del. Det kan tjene som et baggrundstæppe i lagunen, mens panoramaudsigten ud over Østersøen er det, som alle vil komme til tale om.

Jørgen Hammer har et langt engagement i det bornholmske samfund på mange områder

Formand for LAG Bornholm frem til 2020 og formand for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke – BBS - frem til 2024

Medlem af BEOFs brugerråd

Medlem af BRKs DK2020 Ekspertgruppe (Klimahandleplan for Bornholm)

Medlem af EWIIs repræsentantskab

LAG er en forkortelse for Lokal Aktions Gruppe, som er lokale organisationer, der med en blanding af EU- og statsmidler kan støtte lokale initiativer indenfor erhverv, miljø, udvikling med videre.