I alle de år du var ved magten, har du aldrig erkendt en fejl. Nu, da du føler det så vigtigt at føre dig frem, vil jeg gerne nævne nogle af dem.
Du ødelagde sammenlægningen af kommuner og amt i 2003 fuldstændig. Du indførte Skanderborgmodellen. En model baseret på udbud og efterspørgsel. Og en voldsom opdeling af forvaltningerne. I stedet for oprettelse af gode, faglige miljøer blev enhederne konkurrerende.
Hertil kom dannelsen af verdens mest talentløse direktion. De fem kommuners kommunaldirektører og amtets direktør dannede direktionen. Alle seks med samme generelle kompetencer. Samtidig blev dannet en kultur, hvor kritik blev opfattet som illoyalitet.
Jeg er bange for, at denne kultur fortsat eksisterer. At tre direktører på egen hånd foretager en større organisationsændring, virker bekymrende.
Jeg er af den opfattelse, at organisationen stadig lider under en dårlig sammenlægning