Sport er for alle

Bornholmsk fodbold er havnet i en landsdækkende debat om køn, hvor det er svært at finde nemme svar – andet end at der selvfølgelig skal være plads til alle.

Den seneste tids debat om transkønnede og nonbinære fodboldspilleres ret til selv at vælge, hvilket hold de vil spille på, har også nået bornholmsk fodbold.

I den lokale fodboldunion DBU Bornholm mener man officielt, at valget ligger hos den enkelte spiller, men flere klubber fastholder, at køn afgøres af biologiske faktorer og ikke af personlige følelser.

Det er en debat, der ikke har lette svar. Vi har en nødvendig bevægelse mod øget inklusion og accept af kønsidentiteter på den ene side. Og en bekymring for sportens integritet, fair konkurrence og praktiske forhold på den anden.

Og når man er vokset op med faste normer og to køn som et facit – som blandt andre en vis amerikansk præsident åbenbart er – så kan det være svært at flytte sig og forstå de nye strømninger.

Her viser DBU Bornholm sig som en organisation af nutiden, når man ser på glæden ved sporten frem for kønnet. Det er en sympatisk tilgang, som afspejler en moderne forståelse for identitet, men det er naivt at tro, at udfordringerne er løst ved dét.

I RIK og AaIF står man eksempelvis med helt konkrete bekymringer, som altså bunder i fysiske forhold, der blandt andet kan have betydning for konkurrencen og omklædningssituationen. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for intolerance, men en reel refleksion over, hvordan man bedst bevarer trygheden for alle klubbernes medlemmer, så man som idrætsforening kan lykkes i den virkelige verden.

Klubberne er der jo for alle, og det er vigtigt, at de bliver ved med at være det. Så i takt med at vi bevæger os mod et mere inkluderende samfund med god plads til alle mulige forskelligheder, så skal vi gøre det med størst mulig respekt for bredden og fællesskabet.

Fodbold og al anden sport er jo netop for alle. Det er en stor balancegang i disse moderne tid at være det i praksis.