Speed: Jeg drømmer om et center for bornholmsk kultur

Alex Speed Kjeldsen drømmer stort på det bornholmske sprogs vegne.

Siden jeg flyttede hjem til Bornholm i 2016, har jeg bekæftiget mig mere og mere med bornholmske sprog- og kulturforhold, og det står mig stadig mere klart, at netop sproget og kulturen med fordel kunne indtage en mere central rolle i udviklingen af Bornholm.

Tillad mig derfor at drømme stort på det bornholmske sprogs vegne, når jeg giver et bud på den rolle, sproget og kulturen kan spille på og for fremtidens Bornholm.

Vi lever i en stadig mere globaliseret verden, hvor forskellene mellem regioner, lande og kulturer til stadighed udviskes. Det gælder også på den sproglige front. På den ene side fører det til, at vi ligner hinanden mere og mere, men på den anden side kan man som en form for modvægt spore tendenser til, at folk forankrer sig lokalt og dyrker det, der er særligt for et givet område. Det lokale og nære bliver det eksotiske, det unikke og det spændende.

I kommerciel sammenhæng har vi også set det udnyttet på Bornholm, når forretninger, restauranter og andre, der lever af turismen, har brugt den bornholmske dialekt til marketing og branding. Jeg er imidlertid overbevist om, at Bornholm som samfund – og vi som bornholmere – kan bringe sproget og kulturen endnu bedre i spil, hvis vi formår at arbejde målrettet sammen og skabe de nødvendige institutionelle rammer.

En fundamental problemstilling for det bornholmske samfund er manglen på folk i den arbejdsdygtige alder. Alle fremskrivninger viser oven i købet, at problemet blot vil vokse i de kommende år. Derfor har BRK da også i flere år haft et officielt mål om, at vi skal være 42.000 bornholmere inden år 2028. Det er et meget ambitiøst mål, som bliver endog meget vanskeligt at nå.

Hvis vi for alvor skal vende udviklingen og få flere til at tilvælge bornholm, er der brug for at tænke anderledes kreativt og langsigtet. Vi må bringe flest mulige værktøjer i spil, og ét af de værktøjer, man hidtil ikke synes at have haft øje for, er sproget og andre elementer i den bornholmske kulturarv.

Det gælder om at være opmærksom på de lavthængende frugter, og i et tilflytterperspektiv udgøres disse frugter ikke mindst af den gruppe, jeg selv kan siges at tilhøre, nemlig tilbageflytterne. Set herfra burde man gå langt mere målrettet efter netop dem, for de udgør et særlig stort potentiale, da de allerede har en tilknytning til Bornholm, ofte i form af familie og slægtninge. Samtidig har de en ide om, hvad det vil sige at bo på øen med de fordele og ulemper, som ølivet byder på.

Hele forudsætningen for, at man overvejer at flytte tilbage til Bornholm, er imidlertid, at man forbinder øen med noget positivt, noget særligt og noget, man kan være stolt af. Her er det naturligvis centralt, at man kan huske tilbage på en god og tryg barndom, og at vuggestue-, børnehave- og skoletilbud samt foreningsliv m.m. er nogenlunde på højde med, hvad der findes andre steder i landet. Det sidste er imidlertid ikke nemt at opfylde med tanke på de mange tilbud, som eksilbornholmerne er vant til fra livet i København.

Styrk identitetsfølelsen

Desto vigtigere er det at styrke den lokale identitetsfølelse hos de unge, så de efter endt uddannelse med glæde og stolthed tænker tilbage på Bornholm som et sted med ganske særlig betydning, og hvortil de har en særlig tilknytning og forankring. Der skal med andre ord være tilstrækkeligt meget, som kan kompensere for de ting, man afskærer sig fra ved at flytte ud af storbyen.

En sådan styrkelse af den lokale identitet med opbygning af en følelse af lokal forankring bør medtænkes i hele uddannelsessystemet. Lad os tilvejebringe ressourcer, som lærere og pædagoger kan bruge, når de skal fortælle om det bornholmske sprog, de bornholmske sagn, myter og fortællinger, den særlige bornholmske natur og geologi og de specielle historiske forhold, som har gjort sig gældende på Bornholm. Lad os gøre det let for lærere og andre formidlere at belyse større nationale og globale spørgsmål gennem lokale forhold. Det vil ikke alene føre til, at de unge bornholmere får en stærkere tilknytning til det bornholmske, men også have mere overordnet læringsmæssig værdi, da det for de fleste er lettere at forstå og erkende forhold, der har direkte relation til den konkrete virkelighed, man færdes i.

For at lykkes med dette må der arbejdes sammen på tværs af uddannelser og institutioner, og flere må trække på samme hammel.

Konkret drømmer jeg om, at der oprettes et Center for Bornholmsk Sprog og Kultur, som byder ind med forskning i og formidling af den bornholmske kulturarv på højeste niveau. For at sikre den forskningsmæssige tyngde bør et sådant center etableres som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Bornholms Museum, og for at sikre den brede formidling og udnyttelsen af ressourcerne i det bornholmske uddannelsessystem bør centeret arbejde tæt sammen med skoletjenesten, de bornholmske grundskoler, Campus Bornholm og andre relevante aktører. På forskningsfronten vil man bl.a. kunne arbejde med den forsatte udvikling af den videnskabeligt funderede bornholmske ordbog med dens mange tilknyttede ressourcer. På formidlings- og uddannelsesfronten kunne man i et samarbejde med Campus Bornholm for eksempel udarbejde en særlig profil for læreruddannelsen med lokal dannelse som et gennemgående element. Det kunne måske også være med til at give den skrantende læreruddannelse et nødvendigt boost.

Tanken om et sådant bredt forankret center, der ikke blot forsker i bornholmske sprog- og kulturforhold, men samtidig spiller en nøglerolle i det fremtidige bornholmske uddannelsessystem ved at stille ressourcer til rådighed på alle uddannelsestrin, udspringer direkte af mine erfaringer med det bornholmske ordbogsprojekt.

Er der noget, jeg har lært af ordbogsprojektet og samarbejdet med mere end 35 frivillige, engagerede bornholmere, er det nemlig, at forskning og folkeligt engagement ikke udelukker hinanden. Tværtimod kan de forenes på bedste vis, hvis projektet er lokalt forankret og nærværende i lokalmiljøet, og hvis man formår at skabe en bred interesse hos såvel yngre som ældre.

Lykkes vi med at etablere et sådant bredt forankret center, vil det være unikt i en dansk kontekst, men også noget som faktisk vil kunne inspirere andre områder i det, der med en lidet flatterende betegnelse kaldes Udkantsdanmark. Samtidig vil det være et godt eksempel på tilførelse af vidensarbejdspladser til provinsen – oven i købet af den slags, som giver god mening.

Det skal vi også spille på, når vi fra bornholmsk hold leder efter finansiering til projektet, for uden midler kan det ikke realiseres. Det vil formentlig være nødvendigt med såvel lokal støtte som støtte fra nationale fonde og staten.

Jeg tror på, at vi kan finde velvilje hos de bevilligende myndigheder, hvis vi formår at forene de relevante institutioner, og jeg er overbevist om, at sproget og kulturen i bred forstand på denne måde direkte kan bidrage til en styrkelse af fremtidens Bornholm.