Solceller kan desværre ikke give det samme som vilde planter og frugttræer

En af naboerne til solcelleprojektet Kildevad i Østerlars beskriver baggrunden for sin modstand.

Jeg havde en drøm.

En drøm om, at markerne omkring os blomstrede med vilde blomster. At menneskerne af lokalområdet plantede en masse frugttræer, de senere kan høste af sammen med deres børn og børnebørn.

At markerne som i dag (mis)bruges af det konventionelle landbrug, kan sunde sig efter årtier lang udpine. At en frydefuld skov kan give et herberg til mange slags dyr og berige den ensomme vandrer på hans vandretur.

At luften var fyldt med summen fra glade insekter og mangfoldig fuglesang, som lader enhvers hjerte og sjæl blive lykkelig. At vandet, som ligger forurenet i dag, sprudlede flittig og vil give liv og næring igen...

Pludselig vågnede jeg. Drømmen måtte flytte sig for realiteten.

En barsk virkelighed, hvor man på baggrund af en forurenet kilde, ville opsætte et solcelleanlæg.

Et projekt, som på forsiden virker så flot og bæredygtigt, men ser man på bagsiden gavner det (igen!) ikke naturen, men bliver kun til menneskenes økonomiske fordel:

Markerne omkring den forurenede kilde Kildevad vil stadigvæk sprøjtes til. 22 hektar solcelleanlæg vil hverken kunne give plads eller mulighed for, at naturen og vandet kan sunde sig.

Et solcelleanlæg kan desværre ikke give det samme, som vilde planter, frugttræer, buske og skov kan.
 Dykker jeg ned i emnet om, hvordan solceller bliver fremstillet, og hvilke sociale og miljømæssige omkostninger det bringer med sig, når de købes fra lande, vi ellers fordømmer på grund af brud på menneskernes rettigheder, så indser jeg, hvordan deres levetid og bæredygtighed er begrænset, og hvor uafklaret og miljøbelastende deres drift og især afskaffelse er. Og så kan jeg simpelthen ikke forstå, at man vil vælge denne vej. At kostbart land, som kan give liv og næring, fred og fryd skal udnyttes og udpines igen. Bare på en mere "grøn" måde.

Vi skal endelig tænke "virkelig grønt". Hvor smart ville det i stedet være at putte solceller på områder, mennesket har bebygget/ødelagt i forvejen: industrianlæg og hver eneste hus/bygning giver mulighed for at bruge denne smarte metode til at skabe energi.

Og hvis man nu valgte disse slags solceller, som produceres med forsvarlig og bæredygtig baggrund (de findes nemlig, men koster mere ved indkøb), så behøvede man ikke have dårlig samvittighed over, hvad man efterlader til de kommende generationer, da dette valg på lang sigt betyder en mindre omkostning for vores jordklode. 
Tiden viser, hvor vigtigt det er, at vi tænker langsigtet. At vi går fra at se på økonomiske fordele til bæredygtige løsninger. Løsninger, som på lang sigt kan gøre os uafhængige, mætte og tilfredse. Vi kan jo ikke leve uden naturen.

Tænk, at vi faktisk har muligheden for at vælge. Hvor heldige vi er, at vi lever i denne privilegerede krog af verdenen. Hvor vi har mulighed for at gøre det bedre for naturen og dermed bedre for os selv og vores børn.

Hvor trist ville det være at miste denne chance...