Få dage efter mødtes vi.
Jeg blev mødt af rare mennesker og en god kop kaffe. Inden kaffen var i krus, så lagde forældrene ud. De ville sikre sig, at det, som jeg havde sagt om sharenting, kunne passe? Sharenting er en sammenskrivning af de engelske ord sharing (at dele) og parenting (forældreskab).
På forældremødet henviste jeg til en fem år gammel undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge. Undersøgelsen viste, at når et barn i Danmark starter i 0. klasse, så vil det i gennemsnit være delt 1000 gange online! - hurtige fingre på iPhonens kameraaftrækker.