Skal vi hjælpe vores naboer?

Det er et af de vigtige spørgsmål i arbejdet med fremtidens samfund - både på velfærds- og energiområdet.

Jeg har boet på Bornholm i lidt over fire år nu, og de ord, som jeg først og fremmest tænker på, når jeg skal kigge ind i Bornholms DNA, er ”hjælpsomhed” og ”fællesskab”.

Når jeg er i tvivl om en beslutning, så træder jeg altid et skridt tilbage og overvejer, hvad mine helt grundlæggende værdier er; vi skal give muligheder til dem, der kan selv, og hjælpe dem, der ikke kan.

Udfordringer

I hverdagen har vi alle vores større eller mindre udfordringer, og fra borgmesterstolen får jeg indblik i mange af dem - især om mødet mellem borgere og kommune.

Ind i mellem kan vi godt glemme, at kommunen er vores alle sammens. Kommunen er et fællesskab, og det er vores venner og familie, der er ansat i kommunen, og at vi alle kun er interesseret i at finde den bedste løsning.

BRKs stramme økonomi gør ikke dagligdagen og løsningerne lettere, og vi ønsker os alle flere ressourcer, så vi kan få endnu bedre børnehaver, skoler og plejecentre, få lappet huller i vejene, givet flere byggetilladelser og få flere arbejdspladser og mere arbejdskraft til øen.

Lobbyisme

Jeg har ad flere omgange været på Christiansborg for at gøre opmærksom på vores helt særlige udfordringer her midt i Østersøen, og det er indtil videre langt hen ad vejen lykkedes at sikre tilskud - hvad enten det er fra puljen fra særlig vanskeligt stillede kommuner, eller at det er bydende nødvendigt at få efterset den ulige udligningsordning, der er mellem kommunerne, og som stiller os på Bornholm i en sværere situation end nødvendigt.

Bornholm er også markeret på Christiansborgs landkort, når det kommer til kompensation til naboer og lokalsamfund i forbindelse med Energiø Bornholm. Jeg tror og håber, at det lykkes at få en fornuftig løsning, som tilgodeser de naboer og lokalsamfund, der ligger land og udsigt til så store samfundsvigtige infrastrukturprojekter.

Energiøen

Netop energiøen er stadig til debat. Hvorfor skal Bornholm lægge land og hav til så stort et projekt? Hvorfor skal vi hjælpe Tyskland? Hvorfor skal vi bruge så mange penge på det? Var det ikke bedre at få atomkraft?

I sidste uge var vi en delegation med deltagere fra Beof, Rønne Havn, Baltic Energy Island-fonden og BRK på en studie-/netværkstur til den nordtyske delstat Mecklenburg Vorpommern (MV). Her ligger blandt andet byerne Rostock, Sassnitz og Schwerin.

I Tyskland har de travlt med at gøre sig uafhængige af gas fra Rusland. De har megen tung industri og transport, som i fremtiden ikke kan bruge hverken gas eller batterier - lige som i Danmark.

I Tyskland regner de med at skulle importere over 50 procent af deres fremtidige grønne brændstoffer, og de rækker ud til alle deres allierede naboer for at sikre deres energiforsyning; endda helt op til Finland. For et par uger siden vedtog Tyskland deres kommende brintinfrastruktur, som i den nordlige del af landet er afhængig af forsyning fra Danmark og øvrige lande omkring Østersøen.

Vindmøllernes svaghed er som bekendt, at de ikke leverer strøm, når vinden ikke blæser. Til gengæld leverer de for meget strøm, når det blæser meget.

Det er strøm, som vi normalt ikke kan bruge, og som vi kun kan lagre i mindre omfang i batterier og lignende; det vil sige der er en masse vind, der går til spilde. Det er netop her, at produktion af brint har sin berettigelse. Når vindmøllerne ellers skulle være holdt nede i fart, så kan man i stedet bruge strømmen til at omdanne vand til brint og dermed producere brændstof til de dage, hvor vinden ikke blæser eller solen ikke skinner.

Andre energiformer

I mange år har vi set de store oliepumper stå og pumpe på prærien i Texas eller i de arabiske lande.

Det sikrer dem olie, penge, arbejdspladser og udvikling. I dag kan vindmøllerne det samme, bare uden olie og forurening.

Atomkraft koster det dobbelte af vindkraft og man har stadig ikke løst udfordringen med affaldet, og så er det temmelig dyrt at afmontere et atomkraftværk når det er udtjent. På det værk, som vi besøgte i Greifswald i sidste uge, mente direktøren på stedet, at regningen ville løbe op i 70 milliader kroner, og det ville tage over 50 år før arbejdet var afsluttet. Måske kommer der ny teknologi på området i fremtiden, men lige nu er vind og sol det bedste og billigste, som vi har i Danmark.

Energierhvervspark

Kommunalbestyrelsen har besluttet at arbejde videre med en energierhvervspark, der får strøm fra havvindmøller.

Det er mine øjne den eneste mulighed, at vi har, hvis vi selv på Bornholm vil holde hånd i hanke med udviklingen på området, udførelsen, og ikke mindst med at sikre, at Bornholm får noget ud af den udvikling. Det er både i form af nye virksomheder, tiltrækning af ny teknologi - og dermed også uddannelsesinstitutioner som DTU - og ikke mindst arbejdspladser. Det skal i sidste ende betale for vores børnehaver, skoler og plejecentre.

Hjælp

Så skal vi hjælpe vores naboer?

Det skal vi naturligvis! Uanset om det er dem på den anden side af ligusterhækken, i resten af Danmark eller på den anden side af Østersøen. Vi er afhængige af hinanden, og vi kommer længst med fælles indsats.

Borgmesterkandidater

Hver måned bringer vi et indlæg fra de tre mest oplagte borgmesterkandidater - Anne Thomas (S), Fredrik Tolstrup (V) og Jacob Trøst (C). Denne gang er det Jacob Trøst