Jeg er selv opdraget af sparsommelige forældre, men som min salige fader sagde, når noget var gået itu eller var udslidt: det der skal til, det skal til!
Lokale håndværkere
Tænk på alle de penge, der er forsvundet, uden noget er sket.
For at føje spot til spe skal der nu betales 150.000 kroner til en arkitektkonkurrence. Vi er så heldige at have dygtige og hæderlige smedeforretninger, som for længst ville have rejst et nyt tårn til konkurrencedygtig pris, hvis man havde kontaktet dem ved konstatering af den fremskredne rust.
Når man så Bjarne Freund Poulsen blive interviewet i tv om Kongemindet, og hvor han nærmest grinede lidt hånligt, da journalisten fra TV 2/Bornholm spurgte, OM det kunne være klaret inden for to år. Da tænkte jeg alligevel mit!