Den samlede personalereduktion for den kommende samlede skole i Rønne vurderer vi at være mindst 10 årsværk alene fordelt på lærere og pædagoger. Det er os, der står nærmest børnene i deres hverdag.
Der vil blive reduceret tid til skole/hjem-samarbejde, fælles forberedelse og sparring med kolleger, hvilket vil få konsekvenser for kvaliteten af arbejdet og ringere muligheder for at samarbejde med forældrene om deres børn.
De bornholmske skoler har sat fokus på skolefravær i disse år, da vores børn og unges fravær er faretruende højt. Arbejde kan ikke gennemføres uden personale til at varetage dette i et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med børn og forældre.
Sammenlægning af klasser på tværs af matriklerne vil medføre utryghed og mistrivsel for børnene. Det er små mennesker, som vi beder om at bære en meget tung opgave, når de skal tilpasse sig den nye virkelighed.
I beder hele byens forældre om at acceptere væsentlige ændringer i skolen for deres børn i Rønne.