Debatten omkring kunstværket på Møllenæsstien i Allinge og hærværket mod det har været heftig. Meningerne er delte i Allinge, og nogle har valgt at udtrykke deres modvilje ved at begå hærværk på værket. Det er dybt beklageligt. Den lokale kunstner Mette Hartung Kirkegaard og hendes hjælpere har lagt mange timers arbejde i projektet, som skulle være en hyldest til klipperne og landskabet. At ødelægge dette arbejde er ikke bare respektløst overfor kunstneren, men også overfor det demokratiske princip om ytringsfrihed og kunstnerisk frihed.
Mette Hartung Kirkegaard har klargjort, at værket er midlertidigt og udført med stor respekt for klipperne. Stoffet er nænsomt fastgjort med melklister og vil blive fjernet igen efter Folkemødet. Det er altså ikke permanent og skader ikke klipperne. At nogen alligevel føler sig berettiget til at ødelægge værket, viser en dybt problematisk holdning til kunst og offentlige rum.
Kunst kan vække stærke følelser og holdninger, og det er en del af dens styrke. Men vi må huske på, at uenighed omkring kunst skal udtrykkes gennem dialog og lovlige midler, ikke gennem hærværk. Hvis man er utilfreds med et kunstværk, bør man bruge de demokratiske muligheder, vi har. Det kan være gennem læserbreve, kontakt til politikere eller deltagelse i offentlige debatter. At tage sagen i egen hånd underminerer den demokratiske samtale og respekten for kunstnerisk frihed.
Folkemødet er en demokratifestival, hvor meningsudveksling og dialog er i centrum. Det er derfor ironisk og tragisk, at et værk, der er skabt for at fremhæve naturens skønhed og bidrage til den demokratiske samtale, bliver mødt med hærværk. Det skader ikke bare kunstneren, men hele det demokratiske fællesskab, som Folkemødet repræsenterede.