Politikerne 'låger og skuffer'

Katalogerne har for vane at bringe mange mindre ”aktiviter” i spil. Prøv om I fremadrettet kan undgå den tvivl og usikkerhed, som opstår både hos medarbejdere og brugere.

Politikerne ”låger og skuffer”, som køkkenmontøren Niller spøgefuldt siger i filmen Den Eneste Ene. Det er svaret på gåden om ligheden mellem et køkken og en politiker.

Jeg tager hatten af for de medborgere, som påtager sig et vigtigt hverv i vores allesammens nære verden; kommunalbestyrelsen på Bornholm. Jeg er oprigtig glad for ikke selv at skulle sidde i stolen, for der skal træffes svære valg, som påvirker rigtig mange mennesker.

Dette være sagt, så er det unægtelig nemmere at gå på valg og love at arbejde for dette og hint end bagefter at måtte sande, at det politiske flertal eller økonomien ikke tillader dét. Hvad angår det sidste, så befinder Bornholm sig endnu en gang i knibe for så vidt angår udligningsbidrag og sparekatalog. Der er næppe tvivl om, at det må være en ubehagelig opgave at skulle løse for vores lokalpolitikere, uanset partifarven.

Hvad er mit ærinde? Jeg drømmer om, at årets økonomiske puslespil kan begrænse behovet for sparekataloger i fremtiden. Katalogerne har for vane at bringe mange mindre ”aktiviter” i spil (jeg mener, at Claus Larsen-Jensen tidligere har kaldt det ”peanuts-politik). Prøv om I fremadrettet kan undgå den tvivl og usikkerhed, som opstår (måske endnu en gang) både hos medarbejdere og brugere. Jeg har tidligere skrevet om eksemplet værestedet Blæksprutten.

Er det muligt denne gang at tage nogle store hug? Og så erkende, at der er langt fra ønsketænkning og politisk ambition til den reelle økonomiske virksomhed. Det betyder, at der skal sluges nogle kameler. Ikke mindst i forhold til at være et attraktivt sted at flytte hen. Tilflytning fremhæves gang på gang som vigtigt for øens udvikling – eller ”bare” for at bevare øens status quo.

Potentielle bornholmere må ikke tage for givet, at her er et offentligt transportsystem, så man kan undvære bilen, og hvor man med et rejsekort kan ”plinge” sig ind og ud af bussen. Man må ikke tage for givet, at et fodgængerfelt på en skolevej trafiksikres efter at have gjort opmærksom på faren i tre år. Man må ikke tage for givet, at der er et klubtilbud til ens børn efter 3. klasse, hvor SFO slutter. Det sidste var vist ét af de helt store temaer under seneste kommunalvalg, hvor der vist var en stor politisk opbakning. Skolen er lige begyndt, og hvor er fritidsklubberne henne?

Jeg håber på det størst mulige bloktilskud – og det bedst mulige politiske samarbejde om prioriteringen for vores allesammens skyld.