Pava vil oprette Tidendes krigskasse

Chefredaktørens nærighed og den nye sikkerhedssituation kan løses med et slag, mener kunstneren.

– Hallo. Pava, her har i mig tilbage igen ha ha.

Hvad så min gode ven?

– Jeg er ikke din ven mere, når du ikke vil hjælpe med, at jeg kan få min førtidspension. Men jeg har en ide, Kristoffer, der kan rette op på dit dårlige image som ekstrem nærig, hvis du vil høre?

Hvadbehager? Ja. Sig frem, Pava.

– Du lyder bagstiv, Kristoffer. Har du for en gangs skyld givet den gas nede på Folkemødet og drukket en halv øl. Ha ha, chef.

Nej. Jeg har lidt forkølelse på grund af det våde vejr, vi havde lørdag. Sig frem, Pava.

– Ja det tænkte jeg nok, fedterøv. Men Tidende skal lægge lokaler til denne her ide, der går ud på, at øens store virksomheder, ja store som mellemstore, skal donere et beløb ind til Tidendes krigsmadpakke.

Javel. Hvad tænker du i det koncept.

– Altså der blev jo sagt på Folkemødet, at vi skal forberede en krigspakke. Men ikke alle på øen - socialt udsatte og mindre bemidlede mennesker - har måske råd til at købe sådan en pakke: Et forråd til tre dage.

Ja. Og hvor skal vi hen med det, Pava?

– Ja. I lægger lokaler til, og så sponsorerer virksomheder rundt omkring på øen penge, som I så køber en masse krigskasser for: Mad og vand til tre dage.

Øjeblik, Pava. Jeg skal lige brygge en espresso.

– Og så kan trængende bornholmere komme op på Tidende og få en kasse gratis, som I deler ud og har købt ind for alle de penge, der kommer ind til indsamlingen.

Det da en super god ide, Pava. Absolut godt tænkt. Vi skal hjælpe de svage.

– Ja og så lægger I annoncer til den indsamling og lokaler til og sørger for, at nogen køber ind til Tidendes krigskasse, og udover det kan I så donere jeres kaffe og en avis oveni, tænkte jeg.

Ja, vi ved jo ikke om Putin tager strømmen på Bornholm eller bruger en anden form for hybridkrig, så det giver helt klart god mening, Pava.

– Ja, og når I har fået samlet for eksempel 500.000 kroner ind eller mindre, så laver I små kasser, som folk kan komme og hente gratis oppe hos jer.

Ja, vi kan bruge de gamle lokaler til opbevaring.

– Hvis vi så ikke får krig eller hybridkrig, så kan de værdigt trængene jo altid æde den pakke med mad alligevel, tænker jeg. Så det er en win win for alle.

Mennesker spiser, Pava, og dyr æder. Det er en vigtig forskel.

– Ja, okay. Men det er, fordi mine egne børn æder altid. De spiser ikke. De æder, som om nogen ville stjæle maden fra dem ved bordet.

Det lyder som en god ide, vi skal arbejde videre med, absolut. Hvad har du selv købt ind som forråd, Pava?

– Grillkyllinger fra campingpladsen. Min fryser er fyldt med dem - nok til en uge i hvertfald. Og så har jeg en vanddunk, nogle kartofler og 400 smøger. Mere behøver jeg ikke.

Hvis strømmen går, Pava, så er kyllinger vel ikke det bedste at have liggende?

– Så laver jeg bare en stor portion tartteletfyld på min gasgrill. Det holder fint i tre til fire dage, hvis man graver det ned under campingvognen i jorden, for der er altid køligt, der er styr på det, Kristoffer.

Jeg snakker lige med baglandet. Men det er en fin ide, Pava.

– Er det ikke dig, der bestemmer eller hvad?

Både ja og nej Pava. Jeg har ansvaret for, at vi træffer den bedste beslutning. Men det skal oftest ske sammen med dem, der har bedst forstand på det.

– Er du en tøsedreng, Kristoffer. Skal du spørge din mor om lov eller hvad?

Ha ha, Pava. Min mor er meget klog, men nej dog ikke. Men på Tidende arbejder vi tæt sammen og også her med din ide. Du hører fra mig og tak for input.

– Ja. Jeg syntes i hvertfald godt, at nogle af øens mere velpolstrede kan række ind med en hånd her.

Helt sikkert, Pava. Jeg går videre med din ide og løber igen. Vi tales ved min ven, farvel.

– Jeg er ikke din ven mere. Husk det. Farvel.