Pava: Lykken ligger i roen – sådan finder du den

Pava grubler over den sande lykke og vejen derhen.

Jeg har engang lavet et billedet med titlen Every thing is about peace inside yourself.

Når vi sådan går rundt i dagligdagen, tumler alle med hver og sit indvendigt – og specielt i disse tider, hvor man bliver bombarderet med information omkring uro.

Uro i Danmark, uro i aktiemarkederne, uro i Europa, uro i klimaet, uro her og der og alle vegne syntes det.

I bund og grund søger vi mennesker derhen, hvor der skabes mest ro. Det gælder for eksempel, hvis man forelsker sig.

Den ro, den anden part giver en, bliver inviteret indenfor og engang imellem ender det endda med, at man bliver gift.

Roen er i sig selv en – kan man sige – egoistisk handling, og vi søger derfor hen mod det, der giver os selv mest ro.

I dag skriver jeg om ro og uro. Det er sådan set ikke for jeres skyld men mere for min egen. For det giver ro indvendigt at skrive ud til jer. Ja vi er alle egoister, der kan gøre gode gerninger for andre. Men vi gør det kun, hvis det belønner os selv indvendigt. Det gælder i alle livets gøremål. Jeg giver en gave, fordi jeg ved, at hun bliver glad, og det gør så mig endnu mere glad – and so on.

Der er masser af folk, som lever med uro indvendigt. Det kan være arbejde, økonomi, ægtefælle eller blot en masse drømme, der aldrig rigtigt blev, som de så ud.

Det hænger sammen

Jeg tror de fleste mennesker i dag kender til både ro og uro, for det hænger sammen. Men hvis man havner et sted i livet, hvor uroen bliver for dominerende, må man skifte spor, dreje af og søge derhen hvor roen er mest – kan man sige – rolig.

Men det kræver også mod at skifte det hele ud med noget andet – at tage skridt i anden retning end det familien, vennerne eller omverdenen forventer, man bliver i.

En del mennesker søger rådgivning råd og vejledning for at komme videre, men inderst inde ved vi vel alle, hvad der skal til – for det er jo dig og mig, der ved, hvordan vi går og har det derinde i hovedet. En form for fængsel. Vi sidder alle i det fængsel, der hedder hjernen.

Den eneste uro, jeg personligt aldrig skifter ud, er mine børn. For selvom de giver uro, gir det mig ro, at jeg er der for dem 24/7. Det at være forældre er lig med konstant ro men også uro.

Børnene lever lykkeligt uvidende om alt dette og kan først tale med om dette, den dag de selv bliver forældre, og så ved de, hvad det hele handlede om dengang.

Mit råd

Mit råd til dem, der måtte sidde og rådne op i uro, er at skifte spor, skifte tankegang, skifte livets ulidelige landevej ud med noget andet. Men det kræver, at du selv vil. For der kommer ingen og hjælper – og dog.

Måske denne tekst i avisen i dag får dig til at se andeledes på roen i dig selv.