I bund og grund søger vi mennesker derhen, hvor der skabes mest ro. Det gælder for eksempel, hvis man forelsker sig.
Den ro, den anden part giver en, bliver inviteret indenfor og engang imellem ender det endda med, at man bliver gift.
Roen er i sig selv en – kan man sige – egoistisk handling, og vi søger derfor hen mod det, der giver os selv mest ro.
I dag skriver jeg om ro og uro. Det er sådan set ikke for jeres skyld men mere for min egen. For det giver ro indvendigt at skrive ud til jer. Ja vi er alle egoister, der kan gøre gode gerninger for andre. Men vi gør det kun, hvis det belønner os selv indvendigt. Det gælder i alle livets gøremål. Jeg giver en gave, fordi jeg ved, at hun bliver glad, og det gør så mig endnu mere glad – and so on.
Der er masser af folk, som lever med uro indvendigt. Det kan være arbejde, økonomi, ægtefælle eller blot en masse drømme, der aldrig rigtigt blev, som de så ud.
Det hænger sammen
Jeg tror de fleste mennesker i dag kender til både ro og uro, for det hænger sammen. Men hvis man havner et sted i livet, hvor uroen bliver for dominerende, må man skifte spor, dreje af og søge derhen hvor roen er mest – kan man sige – rolig.