Ny ældre (omsorgs) lov

Dette er den første af mange reformer, som ifølge regeringen skal sikre: “Den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie”.

Sådan indledte Danmarks statsminister Mette Frederiksen dagens pressemøde på landsdækkende TV.

Vi har skabt en ældrepleje, som alt for ofte skubber selvbestemmelsen i baggrunden.

Nu er det stadig kun dele af reformen, der er offentliggjort. Forskellige ministre har gennem hele januar måned præsenteret små dele af reformen, der samlet set skal frisætte ældreområdet.

Frem for “skemaer og minuttyranni", skal der i den nye ældrelov skabes trygge rammer for livsglæde og selvbestemmelse til de ældre. For de ansatte skal der være mindre dokumentation.

Alt sammen noget vi har hørt før. Javel, men denne gang er det fremsat af den tværpolitisk sammensatte SVM regering, med hele fire ministre i fælles front. Der skal blandt andet være færre tilsyn, og kommuner skal kunne oprette lokale plejehjem. Selvom de vil være kommunalt ejede, skal de have samme frihed som de private friplejehjem og selv være med til at tilrettelægge plejen.

Der skal være faste teams, er alle enige om. Der skal rekrutteres udenlandsk arbejdskraft. Masser af det. Der skabes rundt om i landet allerede masser af private aktører, firmaer, der på lige fod med det offentlige, så kan byde ind med forskellige opgaveløsninger.

“Dette vil ikke kunne lade sig gøre her på Bornholm”, udtaler Rene Danielsson (DF), skråsikkert. Hvor ved han dog det fra? Ældreråd landet over, ser langt mere optimistisk på det, ligesom Claus Larsen-Jensen (S) gør det.

Og tusinder andre over hele landet, både ældreorganisationer, fagfolk, og ikke mindst de ældre selv.

Og må jeg så ikke lige have lov til, en gang for alle, at advare mod at indregne frivillig "arbejdskraft" i ligningen. Man skal ikke, hverken nu eller i fremtiden, kalkulere med en stor frivillighedsskare som arbejdskraftreserve. Det holder simpelthen ikke. Men klart at det kan være et godt supplement, indtil den forventede indvandring af udenlandsk arbejdskraft bliver implementeret.

De frivillige, som der heldigvis stadig er rigtig mange af her på Bornholm, skal ikke indgå i faste plejeteams. De skal blot supplere. Få udbygget begrebet besøgsven til også at omfatte plejehjem- og centre. Opret plejehjemsbestyrelser med eksterne medlemmer. Lad de frivillige lave omsorgsarbejde. Brygge kaffe. Synge med beboerne. Samtale og i det hele taget “nurse” borgerne, der oftest alt andet lige, har et kæmpe behov for tryghed og nærvær i hverdagen.

De syge og demente har et stort behov for speciel pleje. Lad de uddannede tage sig af det arbejde. Og lad så pårørende og frivillige hjælpe til med de mindre daglige gøremål. Nogle skal måske hjælpes i tøjet. Andre bare friseres. Have lidt hjælp til fødeindtagelse.

Fra mine egne mangeårige besøg på plejehjem og ældrecentre samt i private hjem, ved jeg, at samtale er af stor betydning. At have tid til at lytte til de mange spændende livshistorier fra de ældres lange levede liv. Ingen steder blandt levende mennesker betyder udsagnet “small talk”, så meget som netop hos de ældre og gamle.

De nyder et øjebliks opmærksomhed. Spørgsmålet er så, om dette seneste udspil, er nok til at dække alle hullerne i ældreplejen? Mette Frederiksen pointerer derfor allerede nu, at der skal afsættes endnu flere midler til ældreplejen. Når alt så er udfaset i 2027, må vi så se, om alle disse fine tiltag har været nok, eller om vi skal længere ind?

Tankevækkende var det i øvrigt på den store ældrekonference i Fredericia med over 2200 deltagere, at se Ældre Sagens bornholmske formand, Birger Rasmussen, sidde kun få pladser fra Danske Seniorers formand, psykologen Per K. Larsen. Mon ikke de to landsformænd for landets to store ældreorganisationer snart har så meget til fælles, at det måske var på tide at sidde ved samme bord?