De frivillige, som der heldigvis stadig er rigtig mange af her på Bornholm, skal ikke indgå i faste plejeteams. De skal blot supplere. Få udbygget begrebet besøgsven til også at omfatte plejehjem- og centre. Opret plejehjemsbestyrelser med eksterne medlemmer. Lad de frivillige lave omsorgsarbejde. Brygge kaffe. Synge med beboerne. Samtale og i det hele taget “nurse” borgerne, der oftest alt andet lige, har et kæmpe behov for tryghed og nærvær i hverdagen.
De syge og demente har et stort behov for speciel pleje. Lad de uddannede tage sig af det arbejde. Og lad så pårørende og frivillige hjælpe til med de mindre daglige gøremål. Nogle skal måske hjælpes i tøjet. Andre bare friseres. Have lidt hjælp til fødeindtagelse.
Fra mine egne mangeårige besøg på plejehjem og ældrecentre samt i private hjem, ved jeg, at samtale er af stor betydning. At have tid til at lytte til de mange spændende livshistorier fra de ældres lange levede liv. Ingen steder blandt levende mennesker betyder udsagnet “small talk”, så meget som netop hos de ældre og gamle.
De nyder et øjebliks opmærksomhed. Spørgsmålet er så, om dette seneste udspil, er nok til at dække alle hullerne i ældreplejen? Mette Frederiksen pointerer derfor allerede nu, at der skal afsættes endnu flere midler til ældreplejen. Når alt så er udfaset i 2027, må vi så se, om alle disse fine tiltag har været nok, eller om vi skal længere ind?
Tankevækkende var det i øvrigt på den store ældrekonference i Fredericia med over 2200 deltagere, at se Ældre Sagens bornholmske formand, Birger Rasmussen, sidde kun få pladser fra Danske Seniorers formand, psykologen Per K. Larsen. Mon ikke de to landsformænd for landets to store ældreorganisationer snart har så meget til fælles, at det måske var på tide at sidde ved samme bord?