Nato kan ikke erstatte EU’s forsvarssamarbejde

Et ja til europæisk forsvarssamarbejde, er en hilsen til Putin om, at vi i det demokratiske og frie Europa, godt kan finde ud af at samarbejde, mener Claes Ludvigsen.

I debatten op til folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i det europæiske forsvarssamarbejde, forekommer der mange misforståelser.

Og på de sociale medier kan det være svært at se forskel på debatindlæg fra almindelige danskere og påvirkning fra anonyme “trolde”.

Det er de falske identiteter, der på nettet modarbejder europæisk og vestligt samarbejde.

Sverige og Finland er med

Nogle tror, at bortset fra USA og Canada, så er der sammenfald mellem medlemsstaterne i Nato og i EU.

Det er langt fra tilfældet: Sverige og Finland, Irland, Østrig, Cypern og Malta er stater, der er med i EU's forsvarssamarbejde, men som ikke er medlem af Nato.

For mig virker det helt absurd, at Danmark indimellem skal gå uden for døren, når den svenske forsvarsminister taler om militære spørgsmål med sine europæiske venner.

Mens de to små middelhavslande, Cypern og Malta, kan blive siddende. Som om de var mere solidariske med og nyttige for svenskerne.

Optagelse af nye medlemmer kan tage tid

Nu er Finland og Sverige nok på vej ind i Nato. Men først skal det besluttes af regeringer og parlamenter. Og derefter skal det godkendes af hver enkelt af de mange stater i Nato.

Processen med optagelsen af nye medlemmer kan sagtens trække ud, hvis der opstår betænkeligheder i for eksempel Ungarn, Tyrkiet, Grækenland, Cypern, Nordmakedonien, Albanien eller Montenegro.

Og det kan ikke udelukkes, at et af de nævnte Nato-lande kan finde på at stille betingelser for eksempel for Finlands optagelse.

En ting er dog sikkert. Hvis russerne igen beslutter at true Finland eller Sverige venter Putin nok ikke på, at Nato har færdiggjort optagelsesprocessen.

Fører ikke til en EU hær

Når EU gennemfører en fælles fredsbevarende aktion, er det det enkelte land, der fuldstændigt selvstændigt beslutter, om det vil være med.

Det fremgår nemlig af Lissabon-traktaten, at på forsvarsområdet har EU et såkaldt mellemstatsligt samarbejde.

Derfor er der ingen risiko for at en dansk deltagelse i EU's forsvarssamarbejde skulle føre til en fælles såkaldt ”EU-hær”.

Både Danmark og de andre EU lande lægger vægt på den nationale suverænitet på dette område.

Det bliver formentlig støtten til Ukraine, og den fælles oprustning, efter det russiske overgreb, der bliver fokus for EU's kommende forsvarssamarbejde.

Det er godt og alt i alt besparende for et lille land som Danmark, at der i fællesskab udvikles krisestyring og militære kapaciteter, som kan supplere hinanden.

Send en hilsen til Putin

Glem endelig ikke, at et ja til det europæiske forsvarssamarbejde i EU, er en hilsen til Putin om, at vi i det demokratiske og frie Europa, godt kan finde ud af at samarbejde, når der er trusler udefra.

Samarbejde midt i en broget mosaik af mange små selvstændige stater med forskellige traditioner og tilhørsforhold til EU og Nato.

 

"Indlægget har tidligere været bragt hos Netavisen Pio".