På den baggrund har jeg på vegne af Foreningen til sikring af natur- og kulturværdier ved Helligdomsklipperne opfordret de finansierende fonde til at finde udvej til at forhindre tilbygningen til Bornholms Kunstmuseum og i stedet fokusere på at fremme et museum i Rønne, der til fulde tilgodeser Bornholms omfattende arkæologi og kulturhistorie.
Dertil skal tilføjes de negative virkninger for bylivet i Rønne ved udflytning af en institution med næsten 15.000 besøgende, desuden vil det vanskeliggøre Rønne-skolernes brug af det kulturhistoriske museum. Det er forhold, man bør interessere sig for, hvis man ønsker byen udviklet og ikke afviklet. Indflytning af 90 elever i 10. klasse opvejer ikke det tab, Rønne er på vej til at lide på grund af museumsforeningens planer.
Fondene, der finansierer museumsforeningens planer, bærer et stort ansvar for denne negative udvikling for Rønne by.
Men det er langt alvorligere, at man vil gøre den bornholmske kulturhistorie til et vedhæng til kunstmuseet i stedet for som en selvstændig institution med samme høje besøgstal som kunstmuseet.
På den baggrund har jeg på vegne af Foreningen til sikring af natur- og kulturværdier ved Helligdomsklipperne skrevet til de finansierende fonde: "Der er tale om et naturområde, der gennem generationer er blevet værdsat af os, der har valgt at leve vort liv på Bornholm. Den foreslåede tilbygning, ses ikke at respektere de værdier, der blev værdsat og påskønnet ved afgørelsen af arkitektkonkurrencen om det nuværende kunstmuseum.