Mad fra dengang

Både traditionelle og nye retter er spændende, synes skribenten.

Først en stor hyldest til vores lokale madguru Sune Rasborg for de fornemme hædersbevisninger, som han jævnligt modtager.

Derudover er det også altid interessant og underholdende at læse hans madrelaterede artikler i Tidende.

Gamle retter

Apropos Sunes artikler så læste jeg også i bladet, at Fødevareministeriet efterlyser gamle madopskrifter.

Jeg kommer til at tænke på min barndoms kost, og mange af retterne får man jo af måske gode grunde ikke længere. Manglende råvarer og lang tilberedelsestid er nok årsag til, at meget er udgået af travle familiers repertoire.

Det interesserer måske ikke så mange andre end mig selv, men jeg kan ikke lade være med at nævne i flæng de retter, som jeg tydeligt husker og ikke mindst præget af ugentligt besøg af fiskebil og slagterbil. Det var årsag til, at den stod på fisk mindst en dag og som regel to dage om ugen.

Eksempler

Jeg næver i tilfældig rækkefølge:

Om vinteren kogt torsk med gudhjemmadyppa og dagen efter pluk af resterne.

Stegte fiskerumper med sursød sovs.

Før saltstegt sild blev forfremmet til berømt frokostret, så fik vi den som middagsret med pillekartofler og meldyppa.

Eller hvad med spegesild og kartofler med løgsovs.

Om sommeren var det stegt sild med stikkelsbær- og rabarberkompot eller persillesovs. Æggekage med røget sild og biksemad ligeledes med røget sild kan stærkt anbefales, men det koster jo en formue i vore dage.

Vintermad kunne også være brune bønner smagt til med eddike, sukker og salt til kogt flæsk.

Noget lever stadig

De følgende retter laves stadig her på ejendommen:

Gule ærter, grønkålssuppe med flæsk, kørvelsuppe med flæsk, brunkål med flæsk, hvor jeg husker, at kartoflerne blev kogt sammen med den brunede kål, så de fik en fin brun farve, hvidkålssuppe med flæsk og sidst men ikke mindst kåldolmer.

Ettermad

Hvis der er nogen, der stadig orker at læse videre, så kommer vi nu til ettermad - eller dessert om man vil.

Hvad med varm kærnemælksuppe eller varm hyldebærsuppe med æblestykker? Eller bygvandgrød med mælk, hvor grødresterne dagen efter blev stegt på pandejernet, og så smagte det meget bedre.

Så var der jo også gul og rød sagosuppe og alle former for frugtgrød. Hos min første vognmand, hvor jeg var ansat, fik de ofte bollemælk med kjyler - det smagte herligt.

En ret som jeg kun har hørt om, var søvva, som jeg husker, at Dyveke Westh jævnligt lavede til sig selv.

Går arven videre?

Jeg har prøvet at få vores datter i Tårnby til at give den kulinariske arv videre til vores børnebørn, men det virker som om interessen ikke er så stor -mærkeligt nok!

Jo forresten, rigtigt øllebrød elsker de - selvfølgelig lavet af rugbrød uden alle de forbaskede kærner.

Tak for at der måske er nogen, der har fået frisket hukommelsen lidt op hvad angår gamle retter.

Redaktørens bemærkninger

"Meldyppa" er bornholmsk og er en slags sovs lavet på mel og mælk

"Ettermad" er bornholmsk og betyder "eftermad" - som Jørgensen siger: "Dessert"

"Pandejern" er bornholmsk for "stegepande"

"Kjyler" er bornholmsk og er en slags opbagte melboller

"Søvva" er bornholmsk - på dansk "søbe" - og laves af rester af grød, rugbrød, øl og mælk