Men er scenen usædvanlig, må man sige, at 3F lyder som sig selv i denne sag. Da formand Jonna Nielsen varslede konflikten sidst i maj, var det ”stærkt bekymrende, at investorer bryder med traditionen for overenskomst og tryghed for medarbejderne”. Hotellets ansatte får ”ringere løn og arbejdsvilkår”, og den nye ejer August Lund blev indirekte tilskrevet ”kun at have øje for egen vinding og afkast”. 3F har i anden sammenhæng spillet på, at Lund er tidligere finansanalytiker i investeringsbanken Goldman Sachs.
Med 3F’s retorik skruet stort set lige så højt op, som de største fans af AC DC har for vane at gøre, var det særdeles øjenåbnende at læse de fire interviews inde fra selve kampskuepladsen, som vi her i avisen kunne bringe i lørdags. For hvis en arbejdskamp som 3F’s aktuelle skal være fuldt ud reel og legitim, må de mennesker, som 3F angiver at kæmpe for, til en start være enige i, at kampen er deres, og det er tydeligvis ikke tilfældet her.
De ansatte er glade og trygge og tilfredse med deres vilkår, der ifølge flere faktisk er bedre end dem, som 3F ville kunne tilbyde med en overenskomst, fik vi at vide. Helt gennemgående var det også, at de ansatte er erfarne folk, der angiver at kunne forhandle deres løn og vilkår selv og fortæller, at de sagtens kunne arbejde andre steder end på Siemsens Gaard og rask væk ville gøre det, hvis de ikke var tilfredse med forholdene.
Så kan man spørge, om de ansatte mon siger sådan her under pres? Det kan være, men forholder det sig sådan, tilkommer det 3F at løfte bevisbyrden for det, og det har fagforbundet ikke gjort.