”Chikanerier”, skriver Bertel Haarder ligefrem. Han kalder også svenskernes håndtering af Øresunds-grænsen ”lunefuld, ulogisk og ubegrundet, eftersom smitten det meste af tiden har været cirka den samme på begge sider af sundet”. Kunne man igen bare sige, at manden overdriver, men det falder jo altså lidt svært her.
Inden så længe vil det største problem ligge i, at svenskerne ikke anerkender det danske coronapas som dokumentation for, at passets bærer er vaccineret mod covid-19. Så snart kan vi alle være nok så vaccineret: Har svenskerne til den tid ikke styr på corona, skal vi stadig – ja, hvad? – kunne fremvise en nyudstedt negativ test for den sygdom, som vi altså ikke længere kan pådrage os? Kan nogen se en mening i det, kan de med føje gå med i den sluttede forsamling, som komikeren Casper Christensen en gang skabte under navnet ”Danskere, der burde være svenskere”.
Sverige kan nå at forlænge det endnu, og ingen skulle snart undre sig, hvis det også skete – men lige nu ligger kravet om negativ coronatest for at rejse ind i Sverige til at løbe ud på den sidste dag i denne måned. Forsvinder kravet derimod, forsvinder også de undtagelser, som vi også med undren har set Sverige indføre: Sømænd er for eksempel undtaget – og det, der med vanlig svensk autoritetstro kaldes ”Personer ved danske myndigheder eller andre danske offentlige organer, som tjenstligt rejser i transit til og fra Bornholm”. Kun myndighedspersoner og kun hvis deres rejse tjener et offentligt formål. Vil kontorchef Hallandsen derimod bare til Bornholm for at male sit sommerhus i Sandvig, skal han være testet negativ senest 48 timer før mødet med betjenten ved broen.
Heldigvis er Bertel Haarder ikke alene. Der bliver gjort kontinuerlige forsøg på at tale fornuft til svenskerne, på at tale for en ånd af samarbejde, tillid og frihed. Regionskommunen deltager, og diplomatimøllen maler på højtryk. På et tidspunkt må det vel virke. Sund fornuft kan ikke undertrykkes evigt.