Som om den infame corona ikke har voldt skade nok allerede, er endnu en såmænd nu stødt til. Bornholms nye, store færge bliver forsinket.
Som det gamle ord jo også siger, er der dog heldigvis sjældent noget, der er så skidt, at det ikke også er godt for noget. Og når man lige har fordøjet den første ærgrelse over, at den enorme Express 5 altså ikke vil kunne føre strømme af turister til Bornholm allerede næste sommer, kan man også godt glæde sig over noget andet, som forsinkelsen viser. Nemlig Molslinjens måde at reagere på forsinkelsen på.
– Vi er meget kede af denne uacceptable forsinkelse, lader rederiets direktør Carsten Jensen sig citere for i den pressebulletin, der blev sendt ud om sagen her i går.
"Uacceptabel" ligefrem. Jamen dog, hr. Jensen, men spis nu også brød til. Som sygdom er hver mands herre, er den her virus det jo også, og vi forventer ikke, at filippinerne ligefrem kan hekse. Og kan varer og mandskab ikke komme frem, så har vi på Bornholm mange hundrede års erfaring med den slags. Det går nok – og ikke kun fordi rederiet tager konsekvensen af den væltede tidsplan ved at sende nogle af sine folk til Fjernøsten for ved selvsyn at se, at der ikke støder mere til af den slags.
Hvorfor nu glæde sig over sådan en detalje? Fordi den viser, at Bornholmslinjen er ved at være landet på Bornholm. Hvor det den første tid faldt svært for rederiet at se, høre og forstå os, er den vigtige evne til at sætte sig i andres sted nu tydeligvis kommet med ombord på færgen.