Leder: Grønt er godt

Er De generet af højt græs tæt på Deres hjem? Og synes De også, at Bornholm var et lidt bedre sted at bo dengang kommunen stadig slog sit græs rimelig jævnligt?

Så er De ikke alene.

At alskens grønt vokser uhæmmet frem efterhånden alle steder var lettere at sluge, da det begrænsede sig til vejarealer. Det har vi vel snart til en vis grad vænnet os til. I hvert fald er det snart en del år siden, at vi første gang havde debatten om kanterne langs bornholmske veje, som det nu groede og piblede meterhøjt frem fra.

Dengang var der dem, der mente, at grønt i overflod, måske ikke mindst ukrudt til hobe, jo nok ikke ligefrem gavner turismen. Det giver vores gæster indtrykket af et Bornholm på pumperne, en fattig kommune, der ikke har råd til at tage sig ordentligt ud.

Hvilket jo desværre ikke er helt ved siden af.

Hvorom alting er: Vi har vel lært at leve med det hen ad vejen. Nogle har måske sagt til sig selv, at grønt er godt for øjnene, selv når det skal være i form af ukrudt. Når en del af livet bliver for broget, er vi mennesker i stand til at lyve gedigent for os selv. Andre har nok valgt bare at grine af det hele. Mest misundelsesværdigt er det fåtal iblandt os, der er i stand til at være ligeglade. Et sjældent folkefærd, for de fleste af os er heldigvis ikke ligeglade.

Kommunen har fået en standardskrivelse, der kommer ind ad døren hos folk, der har slået offentligt græs ved deres hjem.

Hvor alt det her med Dan Turélls ord bare bliver for meget, er der, hvor det nu heller ikke længere er tilladt at yde en frivillig, ulønnet, ja stort set uegennyttig indsats for et smukkere Bornholm. Der er vi kommet til nu, ja faktisk har vi været der hele dette år, hvor det med et forbud, der får én til at tænke på det gamle DDR, nu ikke længere er tilladt at slå generende, højt græs helt tæt på ens eget hjem. Undtaget er dog producenter af blomster og bær, igen med en passus, der klinger kommunistisk.

Dertil er det kommet, hvor kommunen har fået sig en standardskrivelse, der kommer ind ad brevsprækken hos alle og enhver, der har formastet sig til at forkorte det offentlige græs, når det har nået en højde, hvor det skærer i øjnene.

"Vi har (indsæt dato) konstateret, at der uden aftale med kommunen er slået græs langs vejen tæt på din ejendom," starter den besynderlige skrivelse.

Officielt er det af hensyn til truede arter i naturen – det, der nu hedder biodiversitet og er blevet noget helligt. Sig "biodiversitet", og alt er i orden, selv den mest glohede galskab som her.

Det mest absurde består derfor i, at ikke så meget som en humlebi bliver reddet rigtig mange af de steder på Bornholm, hvor græs og ukrudt nu får lov at vokse vildt. I disse dage regner det. Det har det også gjort før denne sommer. Meterhøjt, vådt græs, det rådner! Ingen insekter, ingen sommerfugle, ingenting slår sig ned i højt, råddent græs. Men måske har kommunen reddet en regnorm eller to et sted i et rodnet. Vi har sandt at sige ikke orket at se efter.

Skal man græde eller le? Tja, nu hvor leen er blevet forbudt at benytte mod højt græs nær folks private hjem, står vel egentlig kun gråden tilbage.