Leder: Gør det selv – tag livet tilbage

LEDER

Vi skal ikke sidde og vente på, at livet vender tilbage!

Sådan lød en sætning, der dirrede længe i luften på redaktionen. Med den underforståede opfølgning: Vi skal selv gøre noget!

For tiden har vi lagt kvaliteten af vores liv i hænderne på politikere og embedsmænd, der med øjnene ned i regnearkene diskuterer åbnings- og teststrategi. Det er som om, vi tror, vi nu er så tæt på målet – et normalt post-corona-liv – at vi sætter vores egen initiativkraft på pause. Vi venter på, at politikerne skal lade livet komme tilbage.

Det er en farlig mission – for som det også lød på redaktionen:

Vi ved jo ikke, hvad det er for et liv, der vender tilbage.

Det kan jo sagtens være, at de åbninger, der gennemføres, ikke giver dig livet tilbage. Det kan også være, at dele af landet får meget liv tilbage – mens andre dele ikke gør.

Hvis vi bare venter på,
at andre fortæller os,
hvad der skal ske med livet,
siver det langsomt ud af os.

Mange af os er ramt af en snigende passivitet, der dybest set vidner om, hvor meget vi er vant til at lade os underholde – uden at skulle tænke så meget over det.

Når selskabelighed bliver en umulighed, når fysisk træning ikke kan foregå i den vanlige organisering, når vi ikke kan lade os beværte på restauranter, cafeer og barer – så møder vi en mur at mulige beslutninger. Som vi måske ikke orker at tage. Vi venter bare. Og håber. Lidt passive.

I virkeligheden er vi ramt af eksistensen – og nu bliver det måske lidt højstemt. Men vores lod i tilværelsen er jo, at vi skaber livet gennem vores valg og handlinger. Og nu er mange af de nemme og magelige valg taget fra os. Derfor går vi mentalt i dvale og bare venter og venter.

Hvis vi bare venter på, at andre fortæller os, hvad der skal ske med livet, siver det langsomt ud af os. Hvorfor ikke vende situationen om og sige, at vi har fået en masse tid foræret? Tid, vi før brugte på noget andet. Det er jo en luksus. Hvis vi forstår at gribe dagen og skabe den selv.

Vi ved jo godt, hvad vi skal gøre. Men fordi vi hører i medierne, at noget måske snart åbnes igen, undlader vi at udføre de nødvendige ritualer, der holder sammen på tilværelsen – men som kræver noget af os.

Lad os derfor minde om nogle af de gode råd, der er kommet fra Dansk Psykolog Forening tidligere i forløbet.

Tal med venner og familie om den situation, vi er i. Og aftal hvordan, I kan mødes.

Prøv at skabe gode vaner, herunder at være fri for bekymring. Gå ud i lyset.

Sæt gang i alt det, du ikke fik lavet i den normale verden. Find for eksempel en ny hobby, der ikke er ramt af restriktioner.

Det er nemt skrevet. Og langt sværere at gøre. Skribenten kan også selv mærke, at det kræver stort tilløb ikke bare at vente. Men hvis vi kan udnytte krisen til at blive bedre til selv at definere vores liv, så kan vi hver især – og som samfund, gå styrket ud af corona-krisen.

Vi kan skabe et liv, hvor vi i højere grad tager egne valg. Og måske lever i en større ydmyghed over alt det, vi normalt får foræret i vores del af verden.