I starten af corona var det så toiletpapiret, som folk frygtede at komme til at mangle. På trods af gentagne formaninger om ikke at begynde at hamstre, strøg folk ud i butikkerne sent om aftenen, da statsminister Mette Frederiksen ville lukke landet ned, og her var det altså fremtidens toiletbesøg, folk var bange for at mangle materiale til, om man så må sige.
Og nu handler det så om olie, fordi Ukraine, som i øjeblikket bliver sønderbombet af Rusland, er verdensførende inden for solsikkeolie. Det har kastet folk ud i nye indkøbsture efter liter- og atter litervis af de tykke, gyldne dråber.
Hvad er det, der sker med os mennesker i de her situationer? Selvom vi igen og igen bliver frarådet at lave om på vores handlemønstre, så fylder vi ting og sager i indkøbsvognene, så man skulle tro, at det gjaldt liv eller død.
Det er egoistisk at handle stort ind til egne hylder, for vi fratager vores naboer de samme muligheder. Derfor er det vigtigt, at vi besinder os og tror på, at der er – i dette tilfælde – olie nok til alles behov.