Kongehuset bliver oftest kritiseret for at være utidssvarende, dyrt og tosset, når ægteskabsproblemer, drukture og biluheld rammer pressens forsider.
I vores tid er Kongehuset først og fremmest et kulturelt og følelsesmæssigt fællesskab for Rigsfællesskabet. Kongehuset er ikoner i toppen, man kan spejle sig i, kritisere, holde af og tale om. Opmærksomheden kan både bruges på velgørenhed eller olympiske komiteer. Det kan man mene meget om.
Her på Tidende er vi imponerede over, at kronprins Frederik og hele kongehuset har formået at samle omkring 79.000 danskere i Odense, Aalborg, København, Sønderborg og Bornholm til at løbe med sig. Det er rørende at se prinsesse Josephine og prins Vincent løbe fra prinsesse Isabella på familie-milen i København.
Men vi er kede af, at ingen kongelige løb på Bornholm. Det må vi kunne gøre bedre til næste år.