Når man nævner de her ting for Erik A. Larsen, så svarer han, at det ikke er hans bord. Hans opgave består i at tale for de ældre, siger han. Som medlem af en kommunalbestyrelse gennem 18 år, sågar som tidligere formand for børne- og skoleudvalget (!), ved han det ellers udmærket: Vil en kommune enten spare eller skåne ét sted, så spiller det uvilkårligt ind på nogle andre.
Det helt barokke er så, at hvis Ældrerådets formand virkelig ville tjene Bornholms ældre vel, så slog han i stedet til lyd for at løfte i hvert fald skolerne. For en for svag folkeskole koster tilflyttere allerede nu – folk lader være at flytte til eller flytter igen – og uden tilflyttere kan Erik A. Larsen kigge langt ud af Svanekevej, ja faktisk helt ind i vejviseren, efter god ældrepleje på Bornholm om 10 år.
Ved Ældrerådets valg til efteråret kan 500 flere stemme end for fire år siden. Samtidig vokser manglen på yngre og arbejdsdygtige. Det er det problem, man skal tage fat om, hvis man gerne vil det bedste for de ældre på Bornholm. Måtte det snart også gå op for deres formand.