Leder: Brølt og usagt

Leder: Brølt og usagt
Foto: Erwin Wodicka - BilderBox.com
LEDER | DEBAT | BORNHOLM | Torsdag 29. juli 2021 • 09:35
Jakob Marschner
Journalist
LEDER | DEBAT | BORNHOLM | Torsdag 29. juli 2021 • 09:35

– Hold nu fingrene fra ældreområdet. Sådan sagde Bornholms Ældreråds formand Erik A. Larsen i avisen i den sammenhæng, at kommunen kan stå over for at skulle spare op imod 40 millioner kroner på næste års budget.

Mange har sikkert været helt enige. Ikke helt få har sikkert også tænkt, at den tidligere Venstre-politiker er god til at tale de ældres sag på Bornholm. Det vil man i så fald have fuldkommen ret i.

Hvad færre måske har tænkt, falder det så i sådan en størrelse som et dagblads tunge lod at minde om: Der er også en yderst relevant bagside ved det ønske, som Erik A. Larsen her lægger frem – og ved det pres, som han her placerer på en kommunalbestyrelse, hvor alle pånær et enkelt medlem også gerne vil vælges igen meget snart.

Ønsket lyder sympatisk og kan virke retfærdigt: Lad dog være at skære mere på de ældre, der allerede har holdt hårdt for i de seneste 10 år, og som coronavirus på det sidste har været et fælt bekendtskab for. "Hold nu fingrene fra..." lyder hertil noget hårdt og uforsonligt, fremmanende et billede af en grum kommune, der nu igen står på lur med leen hvæsset.

Det er dygtig kommunikation, og i en bedre verden end den aktuelle bornholmske kunne man kun have den største sympati for Erik A. Larsens budskab. Hvis ikke for spørgsmålet "Hvor skal pengene så komme fra?".

Bornholms børn og unge vil betale prisen, hvis ældreområdet skal holdes fri af at spare.

På enhver kommunes budget er der tre tunge poster. Det er folkeskoler, ældrepleje og daginstitutioner. At klippe grøftekanter og lappe sammen på veje og række en hånd til kulturen koster peanuts i forhold til de tre. Man skulle slet og ret fjerne både alt det og mere endnu, hvis det i en sparesituation skulle blive muligt at holde ældreplejen fuldkommen fri.

I praksis er den tanke naturligvis umulig. I virkelighedens verden vil det blive Bornholms børn og unge, der skal betale prisen, hvis Erik A. Larsens ønske skal kommes i møde. Det vil i så fald lægge endnu mere pres på en folkeskole, der allerede skranter og stadig er tæt på danmarksrekorden i andelen af elever, der har valgt den fra. Og på nogle børnehuse, der også allerede kæmper hårdt – og hvor det (PS) stadig er helt uafklaret, hvor meget kommunerne på sigt skal spytte i kassen for at nå op på de minimumsnormeringer, som regeringen er ved at rulle ud.

Når man nævner de her ting for Erik A. Larsen, så svarer han, at det ikke er hans bord. Hans opgave består i at tale for de ældre, siger han. Som medlem af en kommunalbestyrelse gennem 18 år, sågar som tidligere formand for børne- og skoleudvalget (!), ved han det ellers udmærket: Vil en kommune enten spare eller skåne ét sted, så spiller det uvilkårligt ind på nogle andre.

Det helt barokke er så, at hvis Ældrerådets formand virkelig ville tjene Bornholms ældre vel, så slog han i stedet til lyd for at løfte i hvert fald skolerne. For en for svag folkeskole koster tilflyttere allerede nu – folk lader være at flytte til eller flytter igen – og uden tilflyttere kan Erik A. Larsen kigge langt ud af Svanekevej, ja faktisk helt ind i vejviseren, efter god ældrepleje på Bornholm om 10 år.

Ved Ældrerådets valg til efteråret kan 500 flere stemme end for fire år siden. Samtidig vokser manglen på yngre og arbejdsdygtige. Det er det problem, man skal tage fat om, hvis man gerne vil det bedste for de ældre på Bornholm. Måtte det snart også gå op for deres formand.

FÅ ABONNEMENT