Leder: Bornholm er luksus

Bornholm rummer et kæmpe potentiale til at levere luksusfødevarer fra hele øen.

Landbruget er et af vores få og vigtige tilbageværende primære erhverv. Efter den nye fiskeriaftale har vi i endnu større grad vores landbrug tilbage og skal passe på det.

Øens cirka 100 aktive fuldtidslandmænd producerer sammen med de andre godt 200 hver dag grise, lam, køer, mælk og afgrøder med mere. Disse fødevarer eksporteres først og fremmest til verdensmarkedet og konkurrerer her. Det er herligt, at vi på Bornholm er blandt de førende landbrug i verden – og samtidig bliver vi mere og mere klimavenlige.

Fortællingen om fødevarer fra Bornholm er fortællingen om et lokalt luksusfødevaremekka med lokale produkter i høj kvalitet. Økologiske, biodynamiske, fritgående, håndlavede nære produkter, der smager af nærhed, solskin og skøn natur. Det er en fantastisk historie, smagen er god. Men historien er kun knyttet til en lille del af alle de gode fødevarer, vi allerede producerer i dag.

Langt langt de fleste fødevarer produceres efter verdensstandarder og konkurrerer med resten af verden.

Tænk hvis vi kunne flytte vores store produktion fra at konkurrere med alle de andre til at være luksusprodukter til højere priser med et endnu smukkere miljømæssigt fodspor og langt mindre konkurrence.

Vi bliver bedre og bedre miljømæssigt i produktionen. Men det er kun en lille del af produktionen, der kan betegnes som luksusprodukter i dag. Hvordan kan vi bevæge os op i værdikæden?

Vi har allerede brandet Bornholm. Bornholm er indbegrebet af gode fødevarer. Men det kan stadig ikke svare sig at omlægge produktionen, fordi afsætningskanalerne slet ikke er klar til at kunne aftage de færre og dyrere produkter, vi er i stand til, hvis der blev lagt om. Supermarkederne både i Danmark og resten af verden køber naturligvis ind efter, hvad vi forbrugere efterspørger. Vi forbrugere handler både med hjerne og hjerte, så hvis prisen er for høj, bliver der ikke indkøbt luksus. Her når vi til den gordiske knude.

Prisen er høj, så længe produktion af luksusvarerne ikke er stor nok. Skal slagterierne slagte frilandsgrise, skal hele produktionen stoppes og ændres, så længe det kun er en lille gruppe. Det koster at stoppe og kræver sikkerhed for, at man kan tjene mere på det nye. Men hvordan? Enten skal modige investorer satse stort, eller også må aftagerne melde sig på banen og tage ansvar med garanti for langt større partier og bedre priser. Rema 1000 har allerede lavet sådanne aftageraftaler. Coops aftale om Bornholmergrisen er et andet eksempel, hvor detailledet hjælper til med at skabe volumen for et bornholmsk luksusprodukt. Men der skal langt mere til, før de bornholmske bønder og bankmænd m/k tør ændre produktionen og tro på en fremtid med luksusprodukter.

Herfra skal lyde en opfordring til at invitere fødevarekæderne med ind i planlægningen og bede dem om hjælp til at udvikle de bornholmske fødevarer til i endnu højere grad at være et luksusprodukt først i Danmark og derefter i resten af den verden. Vi skal ikke konkurrere nede på samme niveau som de andre. Bornholm kan mere.