Mens byggerierne gik i gang, stod det mere klart, at teatrets indkomstgrundlag smuldrede, fordi udlejningen til amatørteater og turnerende professionelt teater ændrede sig. Der blev fra myndigheder og lejere stillet større og større krav til produktionsudstyr og sikkerhed for optrædende og publikum.
Alt i alt voldsomme investeringer, som Rønne Theaters budget ikke kunne klare alene.
Der var brug for en stabil, offentligt støttet lejer, gerne med statslig medfinansiering. En sådan lejer fik vi skabt gennem en egnsteateraftale mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet, en aftale, der binder parterne i fireårige aftaler. Den aftale har givet mere teater til Bornholm, og Rønne Theater har sikret sig en stabil, fast lejeindtægt. Hermed er staten i princippet med til at medfinansiere Rønne Theater.
Min påstand vil være, at hvis egnsteatret Bornholms Teaters lejebidrag bliver reduceret væsentligt eller bortfalder helt, vil Rønne Theater få store driftsmæssige problemer. Derfor er de besparelser, kommunalbestyrelsen varslede i sidste uge så lammende og chokerende for alle, der i årtier har arbejdet for Rønne Theater og teaterlivet på Bornholm. At man har truffet en beslutning uden omtanke og tilstrækkelig viden er er en hån mod de dybt professionelle folk, der driver Bornholms Teater og en kæmpe begmand til den store gruppe ”fjollede amatører”, der i forskellige bestyrelser er med til at holde Rønne Theater levende.
Som de fleste ved, kan Rønne Theater netop i år fejre 200 års fødselsdag, en teaterhistorisk begivenhed, der bl.a markeres med en nyfortolkning af Ludwig Holbergs komedie Jean de France, en forrygende forestilling skabt til ære for det gamle teater af Bornholms Teater. At dette sker netop samtidig med, at kommunalbestyrelsen borer sparekniven dybt ind i teatrets eksistens, er både skræmmende og et levende billede på Holbergs Den Politiske Kandestøber, denne gang opført i kommunalbestyrelsens forhandlingslokaler.