Lad os styrke en økonomi til gavn for Bornholm

Tidende har overladt lederspalten til kommunalbestyrelsens medlemmer henover sommeren. Dagens leder er skrevet af Helle Munk Ravnborg fra Enhedslisten.

For snart 10 år siden læste jeg en rapport, der gjorde stort indtryk på mig. Den fortalte om en kvinde, der drev en lille kiosk på et marked, tæt på en stor, britisk ejet sukkerrørsplantage i Zambia, og en mand, der arbejdede i sukkerrørsplantagen. Fælles for dem begge var, at de betalte mere i skat til den zambiske stat end selskabet bag den store sukkerrørsplantage – også selvom deres indkomst udgjorde mindre end 0,04 promille af sukkerrørsplantagens indtægt. Siden har diverse skatteskandaler åbnet vores øjne for, at det ikke kun er i lande som Zambia, at helt almindelige borgere betaler deres skat, mens en meget stor del af den værdiskabelse, der sker rundt omkring, enten slet ikke beskattes, fordi den kanaliseres ind i sindrige selskabskonstruktioner, eller beskattes et helt andet sted end der, hvor værdien er skabt.

Det hænder, at jeg kommer i tanker om denne historie, også når jeg tænker på Bornholm. For også her på Bornholm skabes der masser af værdi, som ikke beskattes her. Det gælder for eksempel den værdi, der skabes, når solen brager ned over de store solcelleparker på syd-Bornholm, som i 2018 blev solgt til en schweizisk kapitalfond, når løn eller udbetalt overskud fra virksomhed udført på Bornholm, udbetales til borgere med bopæl uden for Bornholm, eller når selskabsskatten fra virksomhed udført på Bornholm betales via en koncerns hovedkvarter i en anden kommune.

Med al den gode virkelyst, der er på Bornholm i denne tid, inden for alt lige fra turisme til alt, hvad der handler om grøn omstilling og opbygning af vores nye energiinfrastruktur, kan det godt ærgre lidt. For godt nok har vi et kommunalt udligningssystem, som skal forsøge at råde bod på, at værdi skabt i en del af landet, bliver beskattet i en anden del af landet. De nøgne tal viser desværre bare, at systemet ikke virker hensigtsmæssigt. Det skyldes ikke kun problemer i den måde, kommuners udgiftsbehov beregnes på, men også en regel om, at kommunernes samlede indtægt fra selskabsskat modregnes i bloktilskuddet. Det betyder, at de kommuner, som har færre indtægter fra selskabsskat end gennemsnittet, taber penge. I takt med, at ejerskabet til mange danske virksomheder koncentreres i stadig større koncerner, koncentreres også de kommunale indtægter fra selskabsskatten i de kommuner, hvor koncernerne har deres hovedsæde. En opgørelse fra NB-Økonomi viser, at det i 2023 kun vil være 17 kommuner, der reelt har en økonomisk fordel fra reglen om, at en del af selskabsskatten tilfalder kommunerne. Resten, heriblandt Bornholm, taber penge!

Derfor er det afgørende vigtigt, at vi i udviklingen af Bornholm ikke kun tænker på alt det, vi gerne vil have til at ske, men også på, hvordan ejerskabet kan organiseres, så virkelysten styrker den bornholmske økonomi som helhed. Kun sådan kan vi skabe en grøn omstilling på Bornholm til gavn for Bornholm.