Så i dette indlæg er det derfra min verden går.
Vi har på Bornholm en stærk forhistorie, både når vi ser tilbage på arkæologien og på den nyere historie. Det er en forhistorie, som man på øen er meget bevidst om og som i stigende grad er blevet set brugt i kommerciel forbindelse.
Det er en kulturbærende identitet, som mange i høj grad tager på sig i form af f.eks. tatoveringer af Bornholm eller plakater i stuen.
Men på trods af det oplever vi i rådet, at kulturhistorien er underrepræsenteret i ansøgningerne. Det vil sige, at selvom Bornholm i høj grad har en betydning og vi tager det på os som en identitet, så er der ikke så mange initiativer med grobund i kulturhistorien på øen, som ønsker hjælp fra rådet.
I en årrække har man inden for kulturområdet haft fokus på madkultur og kunsthåndværk. Der har man virkelig formået at sætte en dagsorden og skabe en stærk historie, som der kan bygges videre på. Det har krævet hårdt arbejde fra alle sider at nå dertil, hvor man er i dag. Der har været taget initiativer, som har fungeret som katalysatorer for nye ideer og tiltag. Noget er lykkedes, andet er ikke. Men det har været i et bredt forankret samarbejde som har åbnet op for mulighederne og har vist, at når vi står sammen, så rykker det noget.