Mange gik parade – men mange tør stadig ikke

200 deltog lørdag i Pride Bornholms parade fra Rønne Havn til Store Torv. Men mange tør stadig ikke være med, da de er bange for at blive diskrimineret. Det fortæller formand Flemming Stougaard, som i det hele taget mener, at der stadig er meget at kæmpe for i LGBTQ+-miljøet.

(Opdateret: Af en tidligere version af artiklen, stod der fejlagtigt, at der sidste år var 75 med i paraden)

Da Pride sidste år blev afviklet for allerførste gang på Bornholm, var der 150 med i paraden. I år var der 200.

Det er dog stadig ikke alle, som tør være med i paraden, som har til formål at hylde blandt andet lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og queers.

– Jeg ved, at der er mange, som slet ikke ville turde dukke op i dag. Så tak til alle jer, for I gik også for dem der ikke turde det eller ikke magtede det, fortalte Flemming Stougaard, formand for Pride Bornholm, i sin tale på Store Torv.

En undersøgelse fra Statens Serum Institut viste i juli, at mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger. Og det mærker man også som LGBTQ-person på Bornholm.

– Vi får tit at vide, at "I behøver ikke skilte med jeres kærlighed", fortalte Flemming Stougaard, som kan berette om flere situationer, hvor lokale homoseksuelle ikke kan få lov at være i fred i det offentlige rum.

– Hvis to mænd eller to kvinder kysser hinanden på Store Torv, bliver der enten hvisket og fnist ad dem – eller talt grimt og råbt ad dem, fortalte Flemming Stougaard, som også har oplevet, at to kvinder på en bar på Bornholm er blevet kaldt "klamme" og smidt ud.

Et andet typisk spørgsmål, som han bliver stillet, er: Har I ikke fået de rettigheder, I skal have? Og: Hvorfor skal I fortælle om, hvad I laver I jeres senge? Han mindes dog ikke at have gået rundt og fortalt om sine præstationer i dobbeltsengen.

– Hvis man ikke kan lade være med at tænke på, hvad andre laver I deres senge, så tyder det på, at der er nogle, der ikke kan styre deres egen fantasi, sagde han.

Der er dog sket fremskridt, når det kommer til rettighederne for LGBTQ+-personer, fortalte han. Men der er stadig meget at kæmpe for, når disse personer stadigvæk oplever at blive diskrimineret - enten i virkeligheden eller på nettet.

– Det flyder over med had på nettet, hvor der ikke er noget filter. Vi bliver beskyldt for ting, de opfinder ud af den blå luft - for eksempel at vi indoktrinerer små børn til at blive homoseksuelle.

Trøst: Der er brug for pride

Borgmester Jacob Trøst (K) holdt også tale, og han pegede på, at Pride er en påmindelse om at vælge kærligheden til og hadet fra.

– Der er brug for pride i verden. Det handler ikke kun om fest og glæde. Mennesker møder stadig diskrimination, fordi de lever anderledes. Pride er blevet forbudt i Budapest i Ungarn, men 100.000 mødte op alligevel, nævnte han som eksempel.

Der er også brug for pride på Bornholm, fortalte han.

– Jeg er stolt af at leve på Bornholm og have pride her. Et samfund skal rumme mangfoldighed. Det er ikke farligt, men en styrke.

Også Jonna Nielsen, formand for 3F Bornholm, gik op på talerstolen.

– Pride er ikke kun parade, farver og stemningsfuld sang. Det handler om, at ingen behøver at skjule, hvem de er, og det er en påmindelse om, at det offentlige rum er et trygt rum for alle.

Hun mener, at der stadig er meget at kæmpe for, når det drejer sig om ligestilling.

– Hvad vil du være, når du bliver stor? Her er det stadig normerne, der styrer, og det forhindrer folk i at udfolde deres potentiale fuldt ud, sagde hun og pegede på, at det stadig er langt flest kvinder, der uddanner sig til social- og sundhedshjælper, mens det omvendte er tilfældet for elektrikeruddannelsen.

– Det kræver en indsats både nationalt og lokalt. Der sker fremskridt, men vi er ikke i mål. Alle har ret til et arbejdsliv, hvor man føler sig inkluderet. Ligestilling er en menneskelig ret, sagde hun.